Omkring en tredjedel af finansieringen til den nye ordning, der skal give mennesker en ret til tidligere pension, skal findes ved besparelser på landets kommunale jobcentre.
Det fremgår af aftalen, som natten til lørdag blev indgået mellem S-regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.
Der foregår rigtig meget bureaukrati
Aftalen betyder, at 1,1 milliard kroner ud af de i alt 3,5 milliarder kroner, der om året skal findes for at finansiere ordningen, skal hentes fra jobcentrene gennem en "nytænkning af beskæftigelsesindsatsen".
I aftaleteksten skriver partierne, at de mener, at det er vigtigt at have en stærk beskæftigelsesindsats, som hjælper flest muligt i arbejde. Her er jobcentrene omdrejningspunktet.
- Jobcentrene er imidlertid ramt af for meget bureaukrati, og for mange ledige får ikke den individuelle hjælp, som de har behov for i jobcentret. Det ønsker aftalepartierne at forbedre, hedder det i aftalen.
KL åben for at gennemføre besparelser
Hvordan det skal ske er dog endnu uvist. Partierne bag aftalen har forpligtet sig til at finde besparelsen. Og de vil i 2021 mødes for at aftale "den konkrete udmøntning", lyder det.
Beskæftigelsesindsatsen skal skære 1,1 milliard kroner om året, for at ny pension kan blive en realitet.
VIDEO: Lars Holmqvist fra Ringsted er en af dem, der kan få gavn af den tidligere pension:
I Kommunernes Landsforening (KL), der driver jobcentrene, er formanden for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), åben for at gennemføre besparelserne. Hvis der er tale om tiltag, som kan forbedre jobcentrene.
- Vi har længe haft det udgangspunkt, at der er gode muligheder for at effektivisere indsatsen i jobcentrene. Netop ved at kigge på at give dem mere frihed til at holde de samtaler, der giver mening, og mulighed for at bruge de elektroniske muligheder med sager, siger han.
Han siger, at jobcentrene i dag bruger for meget tid på blandt andet at lave indberetninger til staten, "så de kan sidde og kigge os efter i kortene". I stedet for at fokusere på, hvad der giver mening for den enkelte.
Kig på individets behov
I Dansk Socialrådgiverforening, som har omkring 4000 medlemmer, der er ansat i jobcentrene, mener formand Mads Bilstrup ligeledes, at det er nødvendigt at give plads til at kigge mere på individets behov.
Han frygter dog, at besparelser kan ramme både borgere og medarbejdere på jobcentrene, hvis der bliver tale om nedskæringer i medarbejderstaben.
- Der foregår rigtig meget bureaukrati og rigtig mange procesforløb, som er dikteret af både lovgivning, bekendtgørelser og regler ude i de enkelte kommuner.
- Meget af det her bureaukrati og administration kunne man meget fint skære i og så sige, at vi hellere skal bruge tiden, økonomien og kræfterne på, at de borgere, der enten er sygemeldte eller ledige, kan få den rette hjælp, siger Mads Bilstrup.