Beredskabet melder om mindre travlhed med fugleinfluenza

I ti dage er der ikke fundet nye tilfælde af fugleinfluenza - og fra Beredskabsstyrelsen meldes der om færre assistancer til indsamling af døde fugle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter et travlt forår med fugleinfluenza har Beredskabsstyrelsen kunnet registrere et fald i antallet af assistancer med døde fugle.

Det er Beredskabsstyrelsen, der står for at opsamle de døde fugle i naturen for Fødevarestyrelsen, når der er mistanke om smitte med fugleinfluenza. Her har man i løbet af foråret haft op til 90 døde fugle på en uge, fortæller Lars Høg Schou, der er operativ chef i Beredskabsstyrelsen.

- Vi har ikke haft nogen ture i går og i dag, og kun to centre var ude at samle op i fredags, så det er ikke så intenst lige nu, siger han og tilføjer:

- På baggrund af det antal ture, vi har haft i maj, har det været for nedadgående sammenlignet med april. Det er aftagende i øjeblikket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Lars Høg Schou har de seneste måneders fokus og medieomtale på fugleinfluenza afstedkommet en øget interesse for døde fugle i befolkningen, samtidig med at Fødevarestyrelsen har bedt befolkningen om at kontakte styrelsen ved fund af døde fugle.

- Det er fordi Fødevarestyrelsen har sagt, at folk gerne må ringe ind, fordi man gerne vil have et overblik, siger han og tilføjer.

- På baggrund af det antal ture, vi har haft i maj, har det været for nedadgående sammenlignet med april.

For at kunne nedkæmpe sygdommen har myndighederne bedt befolkningen melde ind, når de fandt døde fugle.
For at kunne nedkæmpe sygdommen har myndighederne bedt befolkningen melde ind, når de fandt døde fugle. Foto: TV2 ØST

10 dage uden fugleinfluenza

Det er også Beredskabsstyrelsen, der bistår arbejdet, når Fødevarestyrelsen har fundet det nødvendigt at slå hele besætninger af fugle ned som følge af fugleinfluenza.

Senest var 21. april, hvor 19.000 gæs og ænder måtte aflives på en besætning nær Holstebro i Jylland som følge af udbrud med fugleinfluenza:

- Vi var tæt på at kunne ophæve restriktions-zonerne efter de seneste udbrud på Vestsjælland og så frem til at se en slutning på epidemien. Derfor er det ulykkeligt, at vi har et nyt udbrud. Det er en meget alvorlig og dødelig sygdom for fuglene, og nu må vi fastholde kravet om, at høns og andre fugle skal holdes under tag eller lukket inde, sagde Tim Petersen, souschef i Fødevarestyrelsen i den forbindelse.

På daværende tidspunkt var seneste tilfælde her på Sjælland i Sønderupsønder nord for Skælskør den 17. marts. Her blev 27.600 kalkuner slået ned som følge af en længere række af smitteudbrud på Skælskør-egnen.

I marts måned måtte et stort antal kalkuner lade livet på en farm ved Skælskør.
I marts måned måtte et stort antal kalkuner lade livet på en farm ved Skælskør. Foto: Per Rasmussen

Det er fem dage siden, at Beredskabsstyrelsen senest har været kaldt ud til opsamling af døde fugle på Sjælland for Fødevarestyrelsen i forbindelse med undersøgelse for fugleinfluenza. Myndighederne har i den forbindelse endnu ikke meldt noget ud om, at der skulle være konstateret smitte i fuglene.

Fødevarestyrelsen har ikke konstateret smitte blandt 12 indsamlede fugle siden 29. april ved Ringe på Fyn. To dage forinden, havde man fundet en svartbag smittet med højpatogen fugleinfluenza ved Gørlev på Vestsjælland.


Nyhedsoverblik