Beredskab guider - sådan skal du forberede dig før weekendens uvejr

Du kan selv gøre mange ting, før det går løs med voldsomt vejr natten til søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Uanset om du er i fare for at blive ramt af oversvømmelser eller bare stormvejr, så er det en rigtig god ide at forberede sig, før stormvejret rammer natten til søndag.

Sådan lyder meldingen fra danske Beredskaber, efter DMI fredag udsendte vejrvarsler i både kategori 1, 2 og 3 for blandt andet Sjælland, Lolland og Falster. 

Varslerne dækker over voldsomt vejr, farligt vejr og meget farligt vejr natten til søndag, hvor stormen Malik ventes at ramme vores del af landet.

- Det er en rigtig god ide at forberede sig på stormen. Og selvom der er forskel på, hvor voldsomt vi vil opleve det, er der ingen tvivl om, at alle vil få voldsom blæst natten til søndag, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef hos Danske Beredskaber, til TV2 ØST.

Du er selv det vigtigste led

Bjarne Nigaard siger, at borgerne selv er det vigtigste led, når det handler om at beskytte sit hjem fra vandet.

- Det alvorligste varsel er udsendt om oversvømmelser i Isefjorden og Holbæk Fjord. DMI kalder det en meget farlig vejrsituation - men det vil dog være blæsten, der kan skabe problemer for de fleste, siger Bjarne Nigaard.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det er en rigtig god ide, at gå en runde i haven, på terrassen eller altanen og tøjre alt det, der har en stor vindflade. Terrassemøbler, trampoliner og campingvogne er de oplagte kandidater til at flyve. Og det er vigtigt at tøjre det ordentligt, så det ikke laver ravage, eller - Gud forbyde det - rammer mennesker eller bygninger, hvor det kan gøre skade, siger han.

Netop trampolinerne har tidligere givet problemer flere steder, fordi de sjældent er sikret godt nok til at undgå en flyvetur, når vinden for alvor tager til.

Læs også
Se video: Storm kastede trampolin ind til naboen
Læs også
Se video: Storm kastede trampolin ind til naboen

Luk døre, vinduer og drivhuset

Han opfordrer samtidig til, at man går huset, udhuset og drivhuset igennem.

- Det er vigtigt at lukke alt det, der kan lukkes. Hvis et vindue kun sidder på en halv haspe, så kan det godt rive sig løs, og så har vi balladen. Få det nu lukket ordentligt, siger han.

Han opfordrer generelt til, at man rydder op i haven før stormen kommer.

- Løse grene og andre løse ting kan sagtens få en lufttur. Og selvom det måske ikke virker let at flytte, så er der altså store kræfter i sådan et uvejr. Og det vil fortsætte i timevis, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bor man i et område, hvor der er risiko for oversvømmelser er der desuden ekstra opgaver, som man skal være opmærksom på.

- Du skal tjekke din kommunes hjemmeside, for at se om du er særlig udsat. Og er du det, så er det vigtigt at forberede sig, siger han.

Sådan sikrer du dit hus mod oversvømmelser

Er man særlig udsat for at blive oversvømmet, så er det vigtigt at have sandsække eller andre former for barrierer klar.

- Det er typisk noget, som man kan få hjælp til hos det lokale beredskab eller hos den tekniske forvaltning. Og ellers kan man komme langt i det lokale byggemarked, siger han og peger på, at man hos Vestsjællands Brandvæsen allerede er ved at gøre klar til de varslede oversvømmelser.

Læs også
DMI varsler om meget farligt vejr - stormen Malik rammer Sjælland med orkanstyrke
Læs også
DMI varsler om meget farligt vejr - stormen Malik rammer Sjælland med orkanstyrke

Samtidig er det ikke nok kun at sikre sit hus udefra.

- Det er ikke nok at lægge sandsække ud foran dørene. Vandet kan også komme op af afløb og toiletter, så de skal også blokeres, siger han.

Han peger samtidig på, at det er en god ide at forberede sig før det går løs.

- Det er en god ide, at fjerne det, der har mest værdi fra de områder, hvor der kan komme vand. Man kan eventuelt flytte ting væk fra gulvet i kældre og andet, der kan blive oversvømmet. Generelt er det bare en god ide at være klar, siger han.

Han opfordrer generelt til, at man har opladt telefoner, computere og powerbanks, før det måtte gå løs, da der er risiko for strømafbrydelser i forbindelse med både stormvejr og oversvømmelser.


Nyhedsoverblik