Bekymrede skolelærere - elever vender tilbage på skolebænken

Landets folkeskoler gør klar til igen at modtage elever til fysisk undervisning, men selvom lærerne glæder sig, så er de også bekymrede for coronasmitte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Valdemarskolen i Ringsted er de ved at gøre klar til, at eleverne igen på onsdag kan komme fysisk tilbage på skolebænken. Det gælder ikke mindst Peter Hyldgaard Olsen, der er klasselærer i 2.a.

Han glæder sig til at skulle undervise børnene,  men i en tid med massiv coronasmitte er det også med en lidt ambivalent følelse, han byder eleverne velkommen tilbage.

- Jeg er glad for at skulle se børnene igen, men det er også med lidt sommerfugle i maven i forhold til, om man bliver smittet, eller man måske tager smitte med hjem, siger Peter Hyldgaard Olsen. 

quote Vi har valgt at holde børnene adskilt fra hinanden i klasser, og det har tidligere bidraget til at bryde smittekæderne

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Børne- og undervisningsminister

Den nervøsitet deler han med flere kolleger og også skolelederen, der dog stadig mener, at det er klogt, at eleverne kommer tilbage. 

- Alternativet er jo hjemmeundervisning, og det er ikke et alternativt for mig i hvert fald, siger Nicholas Hansen. 

Når børnene vender tilbage bliver det igen med masser af håndvask, sprit og udluftning, og så glæder skolelederen på Valdemarskolen i Ringsted sig over det nyeste våben, skolerne har fået.

-  Vi har fået godt 2500 selvtest her til morgen, som bliver tilbudt både til ansatte og elever. Det er et vigtigt redskab. De bliver testet to gange om ugen, børnene får to med hjem om fredagen, som de kan teste sig selv i den kommende uge, siger Nicholas Hansen. 

Hjemmetest bliver skolernes nye supervåben i kampen mod coronasmitte.
Hjemmetest bliver skolernes nye supervåben i kampen mod coronasmitte. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST


Forsvarligt at åbne skolerne 

Børne- og Undervisningsministeriet har indkaldt til et pressemøde i morgen klokken 10 om rammerne for børnenes tilbagevenden til skole, men trods bekymringerne er det forsvarligt at åbne skolerne, mener undervisningsministeren.

- Vi har valgt at holde børnene adskilt fra hinanden i klasser, og det har tidligere bidraget til at bryde smittekæderne, og det har været effektivt nok, også på et tidspunkt, hvor der ikke var en vaccine. Derfor har vi også en forventning om, at det vil være sådan igen, men vi følger selvfølgelig udviklingen tæt, siger Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

quote Dem der ikke er testet og vaccineret, er der også plads til på Valdemarskolen

Nicholas Hansen, skoleleder, Valdemarskolen, Ringsted

Fra myndighederne lyder opfordringen, at flere skolebørn bliver vaccineret. 

- Vi kan se, at der er en tilslutning på cirka 42 procent blandt gruppen af skolebørn i alderen 5-11 år, det er ikke så højt, som vi gerne havde set det, siger Tyra Grove Krause, der er faglig direktør hos Statens Serum Institut. 

Tyra Grove Krause havde håbet, at der på nuværende tidspunkt havde været større tilslutning til vaccination af børn mod coronavirus.
Tyra Grove Krause havde håbet, at der på nuværende tidspunkt havde været større tilslutning til vaccination af børn mod coronavirus. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Forældrenes eget valg

På Valdemarskolen synes de også, at forældrene skal følge rådet om at få børnene vaccineret, men understreger, at der ingen tvang er. 

Tyra Grove Krause
Læs også
SSI: Vi kan have vores normale liv tilbage om to måneder
Tyra Grove Krause
Læs også
SSI: Vi kan have vores normale liv tilbage om to måneder


- Jeg har forståelse for, at der er nogle forældre, der ikke ønsker deres barn vaccineret, og der er heller ikke noget tvang i det her testsystem. Dem der ikke er testet og vaccineret, er der også plads til på Valdemarskolen, siger skoleleder Nicholas Hansen, og klasselærer Peter Hyldgaard Olsen tilføjer: 

- Jeg håber, at mange alligevel vælger at blive vaccineret, men selvfølgelig er det op til forældrene selv at bestemme. 

På Valdemarskolen er der ifølge skolelederen plads til alle elever, vaccinerede eller ej.
På Valdemarskolen er der ifølge skolelederen plads til alle elever, vaccinerede eller ej. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Nyhedsoverblik