Arbejdsgivere vil have forældre til at droppe uddannelsessnobberiet

En ny undersøgelse viser, at forældre vil have deres børn i gymnasiet i stedet for på en erhvervsuddannelse. Den holdning skal ændres, hvis det står til arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis forældrene skal vælge, er de gymnasiale uddannelser det mest populære valg af ungdomsuddannelse, når grundskolen er overstået.

49 procent af forældrene i Region Sjælland foretrækker, at deres barn søger ind på en gymnasial uddannelse, mens kun 19 procent ønsker, at valget falder på en erhvervsuddannelse. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer arbejdsgivere i el-, vvs- og metalvirksomheder.

Undersøgelsens udfald bekymrer TEKNIQ, der gerne vil have forældrene til at være mere neutrale om valget, når de taler med deres børn.

quote Der er bekymrende, at man er havnet der, hvor man er nu

Tomas Kudsk, formand, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Region Sjælland

- Forældrene påvirker børnene utroligt meget. De lytter meget efter deres forældre, siger Tomas Kudsk, formand for TEKNIQ Arbejdsgivernes regionale råd for Region Sjælland.

En undersøgelse af TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov viser,  at 19 procent af de sjællandske forældre ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de skulle vælge for deres børn. Det er for lidt mener TEKNIQ.
En undersøgelse af TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov viser, at 19 procent af de sjællandske forældre ville vælge erhvervsuddannelse, hvis de skulle vælge for deres børn. Det er for lidt mener TEKNIQ. Foto: Befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov.

Grunden til, at TEKNIQ slår alarm er, at arbejdsgiverne har svært ved at rekruttere. Beskæftigelsen er høj, og selvom det umiddelbart klinger godt med ingen arbejdsløse, kan udviklingen betyde dyr arbejdskraft i fremtiden.

- Lige nu og her, hvor væksten er enorm, så er det endnu værre, end det nogensinde har været før. Og det betyder altså, at markedspriserne vil stige radikalt, hvis det fortsætter. Det er bekymrende, at man er havnet der, hvor man er nu, siger Tomas Kudsk.

Der skal sættes ind tidligere

Siden 2011 og frem til nu har den landsdækkende tilmelding til de begge uddannelsesretninger ligget nogenlunde stabilt. Tal fra Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik viser, at tilmeldingen til gymnasiale uddannelser har ligget mellem 71 og 74 procent i perioden og 18 og 22 procent for erhvervsuddannelser.

For 2021 er fordelingen 72 procent ansøgere til gymnasiale uddannelser og 20 procent for erhvervsuddannelser.

Selvom det ikke er en ny udvikling mener TEKNIQ-formanden, at der skal handles nu og sørges for, at de forskellige uddannelsesretninger præsenteres på lige fod tidligt.

quote Hvis du ikke er klar til gymnasiet, så kan du, hvis du ellers har lyst og gider blive håndværker

Tomas Kudsk, formand, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Region Sjælland

- Jeg kunne godt tænke mig, at politikerne var mere med på at præge det i den rigtige retning allerede i folkeskolerne. Mit indtryk er, at det her er en vurdering, om man er klar til gymnasiet eller ej. Og er du, så skal du i gymnasiet. Hvis du ikke er klar til gymnasiet, så kan du, hvis du ellers har lyst og gider blive håndværker. Kulturen skal ændres, siger Tomas Kudsk.

At muligheden for at gå håndværksvejen frem for gymnasiestien skal på skemaet i grundskolen er erhvervsskolen EUC Sjælland også enig i. Uddannelseschef Ole Holm kalder også tallene lidt bekymrende. 

Egentlig oplever uddannelsesinstitutionen, at erhvervsuddannelsernes ry og rygte er blevet bedre med årene. Der bliver talt bedre om de tekniske uddannelser fra flere sider end tidligere, og politisk bliver uddannelserne også fremhævet. Det har dog ikke smittet af på tilmeldingen til skolens uddannelser endnu. 

Ole Holm mener, at det er fordi mere af valget skal lægges over til børnene, så de har et bedre grundlag for at tage beslutningen og ikke bare lytter til deres forældre. 

quote Hvis brobygning er det eneste grundlag, eleverne har at vælge ud fra, så kan jeg også godt forstå, at stx med skole, musik og glade dage lyder mere attraktivt end, at man efter 20 ugers grundforløb skal ud at arbejde

Ole Holm, uddannelseschef, EUC Sjælland

Han tror, ligesom TEKNIQ-formanden, at det kan lykkes ved at tage affære tidligere.

- Mit synspunkt er, at der skal gøres meget mere i grundskolen. Allerede fra mellemskolen. Hvad er det, man kan blive? Det skal indarbejdes. Træsløjd, metalsløjd og så videre. Det eneste tidspunkt, hvor der er noget af det nu er, når børnene skal på brobygning, som er en tre-fire dage, siger Ole Holm.

Og ifølge Ole Holm er det ikke fordi, erhvervsuddannelserne skal tales op. De og selve erhvervet skal italesættes:

- Hvis brobygning er det eneste grundlag, eleverne har at vælge ud fra, så kan jeg også godt forstå, at stx med skole, musik og glade dage lyder mere attraktivt end, at man efter 20 ugers grundforløb skal ud at arbejde.

Det store skridt skal tages i grundskolen

Selvom både arbejdsgivere og EUC Sjælland peger på grundskolen, så indrømmer begge, at der skal løftes i flok.

Ole Holm fortæller, at erhvervsskolerne allerede har gjort et forsøg på at arbejde med uddannelsernes image for eksempel med skolemesterskaber som Skills.

DMI i Skills
Læs også
Ekspert: - Skills får ikke flere til at søge en erhvervsuddannelse
DMI i Skills
Læs også
Ekspert: - Skills får ikke flere til at søge en erhvervsuddannelse

Hos TEKNIQ Arbejdsgiverne mener formanden også, at man arbejder på sagen. Men for at få en afgørende ændring, er det politikerne der skal tage det næste store skridt i forhold til undervisningen i skolerne:

- Jeg synes, vi gør meget. Hver gang skolerne ringer og beder om praktikanter, så tager vi så mange, vi overhovedet kan og prøver at give dem en god oplevelse, siger Tomas Kudsk og fortsætter:

- Men selvfølgelig vil det være forkert at sige, at vi gør alt, hvad vi kan og de andre gør ingenting. Det er jo mange ting, der skal spille sammen. Men jeg synes, at skolerne kunne starte med at præge det noget mere, siger han.



Nyhedsoverblik