Størstedelen af de unge i Vestsjælland tager en studentereksamen efter folkeskolen. Men andelen af unge med en studenterhue, der ikke er i videre uddannelse fem år efter, stiger.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Industri (DI).
Værst står det til i Slagelse og Ringsted kommuner, hvor henholdsvis ni og 12 procent af de unge, der fik en studentereksamen i 2013, endnu ikke var i gang med en uddannelse fem år senere. Det tal er for studenterårgangen 2015 steget til henholdsvis 16 og 20 procent.
Det er rigtig skidt
Også i Odsherred, Kalundborg og Holbæk kommuner er tallet steget.
DI: Kig mod erhvervsuddannelser
Jan Bybjerg Pedersen, der er formand for DI Vestsjælland, mener, at flere aktører omkring de unge skal guide dem i retningen af erhvervsuddannelserne.
- Vi har i den grad brug for dem i industrien og byggeriet, hvor der er tryk på kedlerne, da vi har flere ekstraordinære projekter i gang på Sjælland. Derfor håber jeg, at både kommunerne og jobcentrene vil guide dem videre mod erhvervsuddannelserne, ligesom gymnasierne i højere grad skal undervise mere praksisrettet, så de også kan vise studenterne vej til de faglige uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, siger han.
I både Slagelse og Ringsted tager de politisk ansvarlige for uddannelse og beskæftigelse stigningen i deres kommuner alvorligt.
Johnny Dahlgaard (V), der er formand for Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalget i Ringsted Kommune, vil nu tage det op i udvalget.
- Det er rigtig skidt, og det er tal, vi tager seriøst. Vi ligger på 20 procent, hvor de andre kommuner ligger på de der 15-16 stykker. Vi har ikke tidligere været højdespringer på det her, så det er helt sikkert en udvikling, vi skal kigge på og gøre noget ved, siger han.
Let at få arbejde
Ifølge Johnny Dahlgaard kan en del af forklaringen på de sidste års stigning i andelen af studenter, der ikke læser videre, være, at der er mangel på arbejdskraft i vores samfund.
- Det kan skyldes, at mange unge i dag vælger at gå i arbejde, fordi det ikke er ret svært at finde arbejde. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis man har taget en studentereksamen og ikke bruger den til at læse videre. Man skulle jo mene, at det er derfor, man tager en studentereksamen, siger han.
Jeg tror, at der er for mange, der vælger gymnasiet, som måske skulle have taget en erhvervsuddannelse
I Slagelse er viceborgmester og formanden for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Uddannelsesudvalget, Jane Dahl (K), også opmærksom på de nye tal fra DI.
- Der er mange aspekter i det her, og det er svært at svare på, hvor de her unge er. Men der er ingen tvivl om, at det er for mange, der ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Også i Slagelse, siger hun.
En del af forklaringen kan ifølge hende findes i, at for mange unge tager en studentereksamen uden helt at vide, hvad de vil bruge den til.
- Jeg tror, at der er for mange, der vælger gymnasiet, som måske skulle have taget en erhvervsuddannelse eller andet i stedet. Og det leder jo også tilbage til forældrene og til folkeskolerne, der måske skulle inspirere de unge mere i retningen af noget andet end gymnasiet, siger hun.
Start i folkeskolen
Ifølge Jan Bybjerg Pedersen fra DI bør man allerede i folkeskoletiden inspirere flere til at gå efter en erhvervsuddannelse.
- Samtidig bør folkeskolerne sikre obligatorisk erhvervspraktik og et tæt samarbejde med de lokale virksomheder i både projekter og den daglige undervisning. Men jeg håber, at også at de unge selv vil se på de mange karrieremuligheder en erhvervsuddannelse åbner for og give det en chance, siger han.
Jane Dahl er også enig i, at folkeskolerne skal gøre endnu mere for at præsentere erhvervsuddannelserne tidligt i børn og unges skoletid.
- Jeg har før talt meget om tvungen erhvervspraktik, fordi jeg mener, at folkeskolerne skal blive endnu bedre til at præsentere eleverne for de mange muligheder, der er. I Slagelse har vi jo også kokke- og tjenerskolen. Hvad med om man tog en underviser derfra med i hjemkundskab, så eleverne fik mere indblik i den verden? Det samme kunne man gøre med en tømrer i sløjd, siger hun.
Kan matche unges interesser
Jan Bybjerg Pedersen mener også, at bevægelsen mod erhvervsuddannelserne kommer fra de unge selv.
- Jeg er sikker på, at hvis de med åbent sind ser på de mange retninger, der er på erhvervsuddannelserne, så vil de formentlig også finde en, der indeholder det, de interesserer sig for, siger han.
Ifølge ham kan en erhvervsuddannelse for eksempel tale godt sammen med de emner, der ofte optager de unge.
- Lige nu er for eksempel klima og bæredygtighed meget populært blandt de unge, og med en erhvervsuddannelse kan de arbejde med mange forskellige grønne dagsordner og rent faktisk udføre et stykke arbejde, der gør en positiv forskel, siger han.
Ifølge tallene fra DI var knap 17 procent af de 46.000 unge, der på landsplan tog en studentereksamen i 2015, efter fem år endnu ikke i gang med eller havde gennemført en uddannelse. Det er særligt i de store byer, mens det står bedre til i landkommunerne, hvor flere unge også vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen.