Antallet af spøgelsesbilister halveret - men de sidste bliver svære at fange

Flere tiltag fra Vejdirektoratet har på fem år sendt antallet af spøgelsesbilister ned på det halve. Men nu er værktøjskassen ved at være tom.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En målrettet indsats for at få bragt antallet af spøgelsesbilister ned har givet pote. Det vidner den seneste årsopgørelse fra Vejdirektoratet om. Fra 163 registrerede spøgelsesbilister i 2017 til 82 spøgelsesbilister i det forgangne år.

Afdelingsleder for Planlægning og Myndighed ved Vejdirektoratets kontor i Aalborg, Niels Agerholm, forklarer at udviklingen navnlig skyldes anderledes skiltning ved landets flere end et hundred motorvejsafkørsler:

- Vi har oplevet mere end en halvering af spøgelsesbilister på de danske motorveje, og en hel central del af det er, at vi har fået sat skilte op som sidder lavere, med "indkørsel forbudt" på de her ramper.

- Vi ved, at især folk, der har svært ved at overskue ting, ser skiltningen nemmere, når de sidder lavt, forklarer afdelingslederen videre.

Ifølge afdelingslederen er det typisk bilister påvirket af rusmidler, der ender som spøgelsesbilister. Den anden store gruppe af spøgelsesbilister er senile, der kommer ned på motorvejen i den forkerte retning.

Tidligere har navigationsanlæg også kunnet forvilde folk på motorvejen i den forkerte retning – dette problem er dog mindre udtalt i dag.

Blinklys og ødelagte dæk

Den mere tydelige skiltning er ikke det eneste tiltag, som Vejdirektoratet har haft i spil.

Tre steder på Sjælland har Vejdirektoratet ladet særlige blink-anlæg installere. Disse anlæg blinker rødt, hvis en bilist kører ned på motorvejen i den forkerte retning.

quote Der har også været nogle enkelte forsøg med anlæg, hvor dækkene på bilen bliver ødelagt, når man kører den forkerte vej. Men det har man ikke kunnet få til at virke

Niels Agerholm, afdelingsleder, Vejdirektoratet

- Disse anlæg har virket fint. Men da man ikke har et sammenligningsgrundlag for, hvor mange bilister der bremser og bakker efter at være kørt ned ad en almindelig frakørsel (uden blink, red.), kan man ikke sige, hvor stor effekt blinkene har, forklarer Niels Agerholm og tilføjer:

- Endvidere er tiltaget meget dyrt, hvorfor man ikke umiddelbart kan lave det ved flere hundrede frakørsler.

Og et tredje tiltag har man derimod valgt helt at rulle tilbage:

- Der har også været nogle enkelte forsøg med anlæg, hvor dækkene på bilen bliver ødelagt, når man kører den forkerte vej. Men det har man ikke kunnet få til at virke – fordi de sommetider kunne flænse dækkene op, selv hvis man kørte langsomt i den rigtige retning, forklarer Niels Agerholm.

Svært at fange de sidste

Generelt har antallet af spøgelsesbilister ligget stabilt omkring godt 80 de seneste tre år, med henholdsvis 88, 81 og 82 i år 2019, 2020 og 2021. Det stabile niveau efter år med markante fald er der ifølge Niels Agerholm flere forklaringer på:

- Vi har oplevet noget stagnation, men man kan sige det på en anden måde – med skilte og blink har vi taget de lavest hængende frugter. Det er det, som er nemt at gøre noget ved, siger Niels Agerholm og tilføjer:

- Vi ved fra en undersøgelse, at cirka halvdelen af de spøgelsesbilister, vi registrerer; det er folk, som enten vender på motorvejen eller begynder at bakke. Og dem har vi svært ved at fange.

Derudover skal man ifølge afdelingslederen huske på, at spøgelsesbilisme ikke er geografisk bestemt. Det sker over hele landet, og derfor vil nye tiltag skulle implementeres nationalt, for at få den rette effekt.

- Og det bliver hurtigt meget dyrt, påpeger han.

Spøgelsesbilister er særligt farlige, da de i sagens natur kører i den forkerte retning på en ensrettet vej.

På en motorvej, hvor den tilladte hastighed er op til 130 kilometer i timen, kan bilerne således nærme sig hinanden med op til 260 kilometer i timen, hvilket gør, at man som bilist har ned til mindre end et sekund til at reagere.

Fakta: Hvad gør jeg, hvis jeg ser en spøgelsesbilist?