Alle mink på de danske minkfarme er nu aflivet

To uger efter forbud trådte i kraft, er de sidste overlevende mink i Danmark nu aflivet, oplyser styrelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alle mink på de danske minkfarme er nu aflivet.

Det oplyser Flemming Kure Marker, som er veterinærchef i Fødevarestyrelsen, fredag.

- Aflivningen sluttede torsdag, og så har Fødevarestyrelsen fredag foretaget det endelige aflivningstilsyn.

- Det har været en lang proces, og der har været meget usikkerhed forbundet med det for minkavlerne. Så det er rart, at vi er nået til vejs ende, siger han.

Han forklarer, at der fortsat kan være mink tilbage i zoolignende anlæg, ligesom der kan være nogle, som holder mink som kæledyr. Men de danske minkfarme er nu tømt.

- Nu skal der gøres rent på farmene, og de skal desinficeres. Stemningen har været fin, og vi har haft en god dialog med avlerne, siger Flemming Kure Marker.

Mutation skabte frygt for dårligere vacciner

Regeringen besluttede i november sidste år, at alle mink skulle aflives af frygt for et muteret coronavirus, som viste nedsat følsomhed over for antistoffer. Frygten var, at det ville kunne skade effekten af en vaccine.

Læs også
Lokal minkavler glad for aftale - kan bygge nyt liv uden kæmpe gæld
Læs også
Lokal minkavler glad for aftale - kan bygge nyt liv uden kæmpe gæld

Det betød, at landets minkavlere igangsatte aflivning af mere end 15 millioner mink.

Det kom senere frem, at lovgrundlaget ikke var på plads.

En lov blev dog vedtaget kort før jul, og 15. januar trådte forbuddet mod minkhold i kraft. Det gælder frem til 31. december i år.

25. januar blev der langt om længe indgået en aftale om kompensation til minkavlerne. En aftale, der var tilfredshed med hos en minkavler fra Fjenneslev ved Ringsted. Video fra 26. januar.

Ejere håbede til det sidste

En stor del af de danske mink blev aflivet inden årsskiftet. Men i slutningen af januar i år oplyste Fødevarestyrelsen, at man formodede, at der fortsat var levende mink i to besætninger.

Besætningsejerne havde modtaget et påbud fra Fødevarestyrelsen om at leve op til loven. Ifølge advokat Lars Borring, som repræsenterer ejerne, havde de sat deres lid til et projekt, der ville sikre overlevelsen af et mindre antal mink til forskningsbrug.

Læs også
12 tykke ræve reddet fra pelsning - nu får de deres egen granskov at boltre sig i
Læs også
12 tykke ræve reddet fra pelsning - nu får de deres egen granskov at boltre sig i

Men forskningsprojektet ledet af en professor på Københavns Universitet fik afslag på et bidrag på 75 millioner kroner fra Fødevarestyrelsen.

De to besætningsejere havde ifølge advokaten et håb om, at man fra politisk hold ville finde midler til projektet, men sådan endte det ikke.

For nylig landede en bred politisk aftale om milliardkompensation til minkerhvervet.

Der er også mulighed for, at avlerne kan benytte en såkaldt dvaleordning og modtage kompensation for faste udgifter for senere at genoptage erhvervet.


Nyhedsoverblik