Affaldsselskab i Næstved sender glas til Polen - lokalt glasværk må importere fra Norge

Glasværket Ardagh Glass Holmegaard i Fensmark mangler 13.000 tons genbrugsglas. Imens sendes borgernes glas helt til Polen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seks kommuner i regionen, som hører under Affald Plus, blander glas, metal og plastik i samme rum i de private skraldespande. Det var meningen, at det indsamlede glas skulle genbruges lokalt i Næstved. Nu viser det sig, at glasset er for beskidt til, at det kan genbruges lokalt. I stedet sendes glasset til Polen.

Samtidig står Ardagh Glass Holmegaard A/S i Fensmark og mangler 13.000 tons genbrugsglas til at produce glasemballage. 

Genbrugsglasset har hidtil ikke været svært at få fat i, da glas førhen blev sorteret i containere for sig. Derfor var glasset rent nok til, at det kunne genbruges lokalt.

quote Det går fra at være en brugbar råvare til at være affald

Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard A/S

Efter en tredjedel af landets kommuner er begyndt at blande glas, metal og plastik i samme kammer i skraldespanden, mangler Ardagh Glass Holmegaard 13.000 tons genbrugsglas, som de nu i stedet må importere fra Norge og Sverige. 

- De 100.000 tons glas, vi får fra Danmark, har aldrig været svære at få fat i, men med indførelsen af det kombinerede metal-, plast- og glassystem, sker der en nedknusning af glasset, hvor det bliver småt som grus. Det går fra at være en brugbar råvare til at være affald. Det skyldes, at man ikke kan frasortere urenheder, når glasstykkerne er så små, siger Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard A/S.

I seks af regionens kommuner kommer plastik, glas og metal i det samme rum i skraldespanden. Det giver problemer med genanvendelse af glasset.
I seks af regionens kommuner kommer plastik, glas og metal i det samme rum i skraldespanden. Det giver problemer med genanvendelse af glasset. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Jo færre håndteringer des bedre

Når glasset kommer i samme kammer i skraldespanden som plastik og metal, som det ses i Faxe, Vordingborg, Ringsted, Slagelse, Næstved og Sorø kommuner, er glasværket nødt til at sortere glasset, inden de kan bruge det.

Det betyder, at glasset kommer igennem mange håndteringer, og derfor bliver det meget knust og bliver blandet med andre ting. Det betyder, at Ardagh Glass Holmegaard ikke kan bruge genbrugsglasset, og AffaldPlus i stedet må sende det til Polen.

Læs også
Kommuner sender glasaffald til Polen – Holbæk Kommune har løsningen
Læs også
Kommuner sender glasaffald til Polen – Holbæk Kommune har løsningen

- Vi er afhængige af, at der er glasskår tilgængelige på det danske marked. Vi bruger 140.000 tons, hvoraf 100.000 tons kommer fra Danmark. Udover de 40.000 tons glas, vi i forvejen henter i udlandet, skal vi nu importere yderligere 13.000 tons. De 13.000 tons glas, og måske mere til, kunne vi sagtens få fra Danmark, hvis det var sorteret korrekt fra start, siger Kim Holmberg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Affald Plus troede, at det var muligt at genanvende glasset hos Reiling i Næstved. Men det kunne det ikke.
Affald Plus troede, at det var muligt at genanvende glasset hos Reiling i Næstved. Men det kunne det ikke. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Konsekvenser for miljøet

Inden affaldssystmet blev rullet ud i de seks kommuner, lavede man en testperiode, hvor man blandede glas, metal og plastik. Her viste det sig, at metoden fungerede.

quote På et tidspunkt, kan vi komme i den situation, at vi ikke har nok glas i vores produktion

Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard A/S

- Vi blev inspireret af måden, man sorterer affald på i Jylland, hvor man mange steder også blander glas, metal og plastik. Der kunne det lade sig gøre, så det tænkte vi, at det også ville kunne her, siger Niels Damgaard, kommunikationschef i Affald Plus.

Artiklen fortsætter under billedet.

Niels Damgaard, som er kommuneservice- og kommunikationschef hos Affald Plus erkender, at den nuværende løsning ikke er en optimal, men siger, at det er den bedste på nuværende tidspunkt.
Niels Damgaard, som er kommuneservice- og kommunikationschef hos Affald Plus erkender, at den nuværende løsning ikke er en optimal, men siger, at det er den bedste på nuværende tidspunkt. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Efter glassets tur i skraldespanden, var det meningen, at det skulle ryge til sortering hos Reiling i Næstved. Derefter skulle det sendes til Ardagh Glass Holmegaard A/S i Fensmark, som skulle genanvende det til glasambellage.

Men det viser det sig nu, at glasset ikke kan genanvendelse lokalt hos Reiling i Næstved, og derfor sendes glas i stedet til Polen, mens plastik og aluminium sendes til Tyskland.

- Vi lavede en prøveperiode, hvor testpersonerne blandede plastik, metal og glas, og det fungerede fint. Problemet opstod, da systemet blev rullet ud til de seks kommuner, for så begyndte folk at smide postkasser, presenninger, havemøbler og lignende ud i skraldespanden, og det er vores system ikke gearet til, siger Kim Lykke, afdelingsleder i Reiling i Næstved. 

At glas bliver sendt til Polen i stedet for til Næstved, får ikke kun direkte konsekvenser for Ardagh Glass Holmegaard A/S i Fensmark men også for miljøet.

- Glas er en mangelvare i Europa. Så på et tidspunkt, kan vi komme i den situation, at vi ikke har nok glas i vores produktion, og så bliver vi nødt til at bruge mere sand, kalk og soda i produktionen, og det har konsekvenser for miljøet, da det frigiver større mængder CO2, når vi smelter det, siger Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard A/S.

Artiklen fortsætter under grafikken.

GRAFIK: Lonni Christiansen

Samarbejde ødelagt

Samarbejdet mellem Næstved Kommune, Reiling Glassrecycling og Ardagh Glass blev i 2019 nævnt på en liste over internationale miljøinitiativer, som andre byer kan blive inspireret og lære af. 

Dengang talte vi med borgmester Carsten Rasmussen (S) om samarbejdet. 

- Næstved er for alvor kommet på det grønne, globale verdenskort. Der er mange millioner byer på vores klode, så når vi nu ligger i top 100 over klimaambitiøse byer, betyder det, at vi er i den absolutte superliga, udtalte Carsten Rasmussen (S) til TV2 ØST. 

Men nu er der skår i samarbejdet, for Ardagh mangler konkret 13.000 tons glas, som før blev indsamlet i blandt andet Næstved og sorteret hos Reiling. 

reiling.jpg
Læs også
Næstved fremhæves på international miljøliste
reiling.jpg
Læs også
Næstved fremhæves på international miljøliste

Skal gøres bedre

Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard, mener, vi skal lade os inspirere af Sverige, hvor man har nærgenbrugsstationer, hvor glasset kommer i en container for sig.

quote Den bedste løsning ville være at genindføre lokale containerne, hvor der kun kommer glas i.

Kim Holmberg, finansdirektør i Ardagh Glass Holmegaard A/S

- Den bedste løsning ville være at genindføre lokale containerne, hvor der kun kommer glas i. Hvis ikke det er muligt, så er ét kammer kun til glas i skraldespanden den næstbedste løsning, for på den måde vil glasfirmaerne modtage rent glas og dermed en brugbar råvare, siger Kim Holmberg.

Artiklen fortsætter under billedet.

Glascontainere som disse er genindført i Næstved sideløbende med det nye system. Glasset i disse containere kan genanvendes lokalt.
Glascontainere som disse er genindført i Næstved sideløbende med det nye system. Glasset i disse containere kan genanvendes lokalt. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Det er Kim Lykke enig i. 

- Drømmescenariet ville være, hvis glas kom i en container eller et kammer for sig, for så kunne vi sagtens håndtere affaldet her hos os, siger Kim Lykke, afdelingsleder i Reiling.

Læs også
Borgerne sorterer glas fra andet affald - men de 6.000 ton genbrugsglas fragtes til Polen og Tyskland
Læs også
Borgerne sorterer glas fra andet affald - men de 6.000 ton genbrugsglas fragtes til Polen og Tyskland

Kommunerne og Affald Plus venter på en national affaldsplan fra Miljøstyrelsen, der skal sætte nogle ensartede krav og retningslinjer. Men miljøstyrelsen ved endnu ikke, hvornår høringsrunden starter.

Indtil da opsættes der glascontainere i Næstved Kommune, som kan benyttes sideløbende med det andet system. Borgerne i Næstved er på nuværende tidspunkt de eneste i de seks kommuner, som hører under Affald Plus, som får mulighed for at genanvende glas lokalt.


Nyhedsoverblik