Årets sidste weekend bliver kølig og grå med små kig til solen

Skal man bytte julegaver de kommende dage, kan man fredag og lørdag gøre det i tørvejr. Husk paraplyen søndag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag åbner butikkerne igen efter juledagene. Og er man en af dem, der vil ud at bytte julegaver de kommende dage, så er det med at komme afsted fredag eller lørdag, hvis man vil handle i tørvejr.

For både fredag og lørdag ser det ud til at holde tørt med små kig til solen, mens søndag bliver en grå dag med byger.

Sådan lyder prognosen fra Dan Nilsvall, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

- Weekenden ser ud til at holde sig i de grå toner, siger han.

- Der bliver dog mulighed for nogen sol fredag og lørdag, mens skyerne ser ud til at dominere søndag.

Bytte julegaver
Læs også
Vi bytter julegaver for 300 millioner kroner
Bytte julegaver
Læs også
Vi bytter julegaver for 300 millioner kroner

Fredag er der byger på programmet på Bornholm, mens det i resten af landet ser ud til at holde tørt.

I dagtimerne lægger temperaturerne sig mellem frysepunktet og tre-fire graders varme. Og vinden bliver svag til jævn fra nordøstlige egne.

Nattefrost i vente

Natten til lørdag klarer det op flere steder, og det bliver derfor en kold nat. Der ventes mellem to og seks graders frost.

- Fredag aften, natten til lørdag og lørdag morgen er der derfor god grund til at være opmærksom på glatte veje, siger Dan Nilsvall.

Lørdag kommer der lidt eller nogen sol først på dagen, men i løbet af dagen bliver det mere skyet. Det holder dog fortsat tørt.

Temperaturerne lægger sig ligesom fredag mellem frysepunktet og to-tre graders varme.

Vinden frisker op i løbet af lørdagen og bliver ud på dagen let til frisk fra sydlige retninger.

image1_0.jpg
Læs også
Risiko for glatte veje - koldere vejr på vej ned over Danmark
image1_0.jpg
Læs også
Risiko for glatte veje - koldere vejr på vej ned over Danmark

Natten til søndag kan der igen komme frost først på natten, men søndag morgen er temperaturerne oppe over frysepunktet igen.

Og søndag er det slut med tørvejret, så denne dag kan det være en god idé at huske paraplyen.

- Søndag kommer der mange skyer i landet, og især den nordlige del af landet kan få regn, varsler Dan Nilsvall.

- Vinden tiltager yderligere og bliver jævn til hård. Det betyder, at søndagen bliver lidt mildere.

Søndag ventes temperaturerne således at komme op på mellem tre og otte graders varme. Det bliver lunest på vestkysten.


Nyhedsoverblik