Årets første sommerdag - og i dag er vi på vej til årets første sommervejr

Pinsesolen bager i en sådan grad, at vi måske rammer 25 grader og får årets første meteorologiske sommerdag på årets første kalender-sommerdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kalenderen siger 1. juni, og dermed træder vi ind i årets første sommermåned. Og i dag er der faktisk en chance for, at vejret også byder på årets første meteorologiske sommerdag.

Efter en stedvis kold morgen vil temperaturerne nemlig snige sig op mellem 20 og 25 grader – og sidstnævnte er den gyldne grænse for en sommerdag i vejrmæssig forstand.

Det viser DMI’s dagsprognose.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Senere end gennemsnittet

Skulle vi være så heldige, at årets første sommerdag også reelt bliver årets første sommerdag, så er det ifølge TV 2 Vejret en smule senere end normalt. Gennemsnitsdatoen for den første sommerdag målt over de seneste 30 år er 23. maj. Gennemsnitsdagen for den periode, hvor der er målt temperaturer i Danmark – 147 år – er den 22. maj.

quote Når det endelig har regnet, har det ikke været i de store mængder

DMI på sin hjemmeside

Men selvom årets første meteorologiske sommerdag kommer gennemsnitligt senere, så kan vi alligevel se tilbage på det mest solrige forår i 100 år. Solen har skinnet i 700 timer i marts, april og maj.

Det har også regnet 30 procent mindre end normalen for årstiden, viser DMI’s foreløbige opgørelse over foråret 2020.

- Den begrænsede nedbør hænger sammen med, at vi i lange perioder har ligget i en relativ kold og tør luftmasse, der generelt har givet få nedbørdage. Og når det endelig har regnet, har det ikke været i de store mængder, skriver DMI på deres hjemmeside.

En "almindelig dansk sommer"

Prognosen for årets sommer byder på lidt af det hele.

John Brædder
Læs også
Borgmester forudser rekordsommer med udsigten til udenlandske turister
John Brædder
Læs også
Borgmester forudser rekordsommer med udsigten til udenlandske turister

DMI oplyser, at vejret kan beskrives som "almindelig dansk sommer.

I den på nuværende tidspunkt ret usikre prognose fremgår det, at temperaturen i juni vil ende omkring eller lidt over normaltemperaturen. Derudover ventes måneden at blive lidt tørrere end normalt.

I juli ser det ud til, at vejret bliver stabilt, og nedbørsmængden bliver under normalen, mens temperaturen kan ender en til to grader over den normale. I august kan temperaturen ende en grad over normalen.


Nyhedsoverblik