Det er blevet farligere at være bandemedlem. Risikoen for at ende i lighuset før tid er voksende. Markant. Året 2020 har slået alle rekorder for bandedrab. Mere end hvert tredje drab begået i årets løb udspringer af bandemiljøerne.
Hos Rigspolitiet fører man nøje regnskab med konflikterne i bandemiljøet. I den seneste opgørelse havde man ved udgangen af september registreret 13 bandedrab.
Siden er to mænd blevet skudt og dræbt i Kalundborg den 17. november.
I fjor registrerede Rigspolitiet otte dræbte, mens tallene i årene før da lå mellem nul og fem.
Noget af stigningen kan måske forklares ud fra tilfældigheder. Men langtfra det hele, vurderer politiinspektør Henrik Sønderby fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).
- Vi oplever i større omfang end tidligere, at overfaldene er mere kyniske og mere planlagte. I flere af sagerne har man stået og ventet flere timer på en person, siger Henrik Sønderby.
Han hæfter sig særligt ved den kynisme, som i højere grad synes at præge bandemiljøet nu frem for tidligere.
- Når man går meget målrettet efter at dræbe en person, og når man har en høj grad af planlægning, så er det jo netop det, der ligger i at være kynisk.
Affyrer mange skud
Og de faktuelle omstændigheder ved drabssagerne underbygger politiinspektørens opfattelse af en udbredt kynisme. For i flere af sagerne er der affyret mange skud, hvor offeret bliver ramt flere gange.
For nylig blev fem mænd anholdt og varetægtsfængslet. Det skete efter en langvarig efterforskning af en skudepisode på Åfløjen i Husum i København tilbage i april. Her blev en 22-årig mand dræbt.
Ved et retsmøde kom det frem, at gerningsmændene havde siddet på lur i timevis og ventet på deres offer. Da han kom, affyrede de en byge af skud fra en Uzi-maskinpistol og en Colt-pistol.
I Østjyllands Politi har der været hele fem bandedrab i løbet af 2020. Det er flere, end der på et normalt år er i hele Danmark. Flere af disse drab er også kendetegnet ved en kynisk planlægning og udførelse.
Almindelige borgere ramt
Almindelige borgere er ikke mål for bandernes kugler og knivstik. Men når et projektil først har forladt mundingen på våbnet, så tjekker det ikke folks status i kriminalregistret, før det rammer.
Og der har gennem årene været flere eksempler på, at tilfældige borgere er blevet ramt. Og i 2020 har det kostet liv.
I juni blev en 31-årig mand dræbt på Egeparken i Vollsmose i Odense. Her ankom to mænd på en scooter. De opsøgte en mand, skød ham, dræbte en hund og stak af.
Manden overlevede og skød tilbage. En gruppe personer tilhørende mandens gruppering satte efter de to scootermænd. Der blev skudt, og en kugle ramte det 31-årige dødsoffer tilfældigt.
Billedet er det samme
Ifølge Henrik Sønderby er de store linjer på bandeområdet uændrede.
- Overordnet ligner billedet meget det, som vi også så i 2018 og 2019, med løbende konflikter. Nogle er langvarige, andre kortvarige. Og der har været en række skyderier og knivstikkerier i det offentlige rum, siger han.
Men der har været flere sager. Allerede ved udgangen af september havde Rigspolitiet registreret 44 sager, hvor der var sårede eller dræbte.
Det er langt flere end i både 2018 og 2019, hvor der var henholdsvis 36 og 30 sager i løbet af hele året.
I Danmark har der i løbet af 2020 været 41 sager om forsætligt drab eller dødelig vold. Der var 42 ofre. I en sag fra Kalundborg mistede to mænd livet. Tre af de øvrige sager er fra Grønland.
Oven i disse kommer en sag, hvor en mand efterlod en 15-årig dreng påvirket af narko ved en boldbane. Drengen døde. Derudover er en mor blevet sigtet for med vilje at have overmedicineret sin multihandicappede datter.