200 bilister standset i stor politikontrol

I forbindelse med weekendens mange julefrokoster havde politiet ekstra fokus på påvirkede bilister.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var ekstra travlt hos politiets færdselsafdeling, som i løbet af weekenden stoppede cirka 200 bilister i en større spiritus- og narkokontrol i trafikken.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Weekendens indsats førte til seks sigtelser for spirituskørsel og ti sigtelser for narkokørsel. Flere af personerne bag rattet var desuden ifølge politiet påvirkede af begge dele.

quote Det er megafarligt

Thomas Tarpgaard, vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi

- Det er desværre den tendens, vi ser, at flere kører rundt med stoffer i blodet end med alkohol, siger Thomas Tarpgaard, vicepolitiinspektør og leder af færdselsafdelingen hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Fredag formiddag standsede en patrulje en 55-årig mand, der kørte på Sleipnersvej i Ringsted, selvom han var påvirket af spiritus. En narkometertest viste også positiv for euforiserende stoffer.

Lørdag eftermiddag blev en 38-årig mand sigtet for narkokørsel, da en test viste positiv for hash. Han kørte ad Kalundborgvejen i Mørkøv, da han blev stoppet af politiet. Turen stoppede her, da han blev anholdt, sigtet og taget med til en blodprøveudtagelse.

Aktion Sydmotorvejen Vordingborg
Læs også
Stor politiaktion på motorvej - politi slog til mod efterlyst bil
Aktion Sydmotorvejen Vordingborg
Læs også
Stor politiaktion på motorvej - politi slog til mod efterlyst bil

Senere samme aften blev en 19-årig på Roevej i Gørlev sigtet for at køre bil, selvom han var påvirket af hash. Og ved en målrettet spirituskontrol på Rubjerg Alle i Kalundborg stoppede politiet en 76-årig mand, som havde en promille, der var højere end det tilladte, så han blev anholdt og sigtet.

Kort efter sigtede og anholdt politiet samme sted en 61-årig mand, som i kontrollen også blæste alkometret over det tilladte. De fik begge udtaget en blodprøve og løsladt.

Kørte med kokain i blodet på motorvej

Natten til søndag blev en 31-årig mand stoppet i en personbil på Holbækmotorvejen ved Holbæk. En kontrol af føreren viste, at han havde en promille væsentlig over det tilladte. Han blev derfor anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve.

Hans kørekort blev efterfølgende inddraget på stedet, da sagen forventes at medføre en ubetinget frakendelse af førerretten. Han må derfor ikke køre bil, mens sagen behandles.

- Det er megafarligt, hvis man mister sin evne til at risikovurdere eller se og høre, når man kører bil, siger Thomas Tarpgaard.

Skrot i Korsør
Læs også
Skrottyve glemte truck under indbrud på fabrik
Skrot i Korsør
Læs også
Skrottyve glemte truck under indbrud på fabrik

Søndag eftermiddag blev en 31-årig mand stoppet og kontrolleret på Kalundborgmotorvejen. Manden var påvirket af kokain og blev derfor anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve.

I den anden ende af politikredsen blev en 29-årig mand nogenlunde samme tid sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han kørte på Låddenhøj i Roskilde. Han var desuden påvirket af euforiserende stoffer. 

Alle bilister løsladt igen

Samme dag stoppede politiet en 29-årig mand på Køge Bugt Motorvejen i Køge, som kørte selvom han var frakendt førerretten og var påvirket af hash.

Kort før midnat søndag blev en 34-årig mand stoppet på Tune Landevej i Tune. 

Her viste en kontrol af føreren, at han både var påvirket af spiritus over det tilladte og af narko. Han blev derfor anholdt og sigtet på stedet, ligesom han måtte en tur forbi sygehuset for at få udtaget en blodprøve.

Udklip
Læs også
Farlig medicin stjålet fra sygehus
Udklip
Læs også
Farlig medicin stjålet fra sygehus

Alle anholdte blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, og nu venter politiet på resultatet af blodprøverne, hvorefter de sigtede vil høre mere i deres sager.

Ifølge Thomas Tarpgaard ligger antallet af sigtelser i julekontrollen på samme niveau som tidligere år.

- Det er samme antal, som vi plejer at se. Jeg er dog bekymret i forhold til de forholdsvis mange narkobilister, for jeg synes, at det er mange, siger han.

Thomas Tarpgaard understreger samtidig, at politiet fortsat vil holde ekstra øje med påvirkede trafikanter.


Nyhedsoverblik