19 grader i klasselokaler kan svække koncentrationsevnen

Tag en ekstra trøje med og sørg for bevægelse i løbet af skoledagen, opfordrer center for undervisningsmiljø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når klokken ringer ind til undervisning mandag morgen, vil temperaturen i folkeskoler landet over være sænket til 19 grader.

Det sker, efter at regeringen, kommuner og regioner i september blev enige om at skrue ned for temperaturen i offentlige bygninger for at spare på energien.

De lavere temperaturer kan påvirke nogle elevers evne til at koncentrere sig, vurderer direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø Jannie Moon Lindskov.

quote De elever, der påvirkes mest, kan opleve en form for stivhed og anspændthed i kroppen

Jannie Moon Lindskov, direktør, Dansk Center for Undervisningsmiljø.

- Man må forvente, at eleverne reagerer forskelligt. Det er individuelt, hvordan sænkede temperaturer opleves.

- Men de elever, der påvirkes mest, kan opleve en form for stivhed og anspændthed i kroppen, der kan gøre det lidt sværere at sidde stille og koncentrere sig, fordi kroppen bruger mere energi på at holde varmen end ellers, siger hun.

Det kan give uro i klasserne, hvis man ikke sætter ind med forebyggende tiltag, lyder det fra direktøren i det statslige videnscenter for undervisningsmiljø.

Hun opfordrer forældrene til at give børnene ekstra varmt tøj med.

- Forældrene kan også sørge for at barnet har en ekstra trøje, ekstra strømper eller måske hjemmesko med, siger hun.

20220916-124453-L-6000x4000ma
Læs også
Flere kommuner tager skridtet videre - sådan vil de spare
20220916-124453-L-6000x4000ma
Læs også
Flere kommuner tager skridtet videre - sådan vil de spare

Derudover er det vigtigt at tænke bevægelse ind i timerne, lyder opfordringen til lærerne:

- Det er en god anledning til at få tænkt bevægelse ind i undervisningen, hvis man ikke allerede er godt i gang med det.

- At få skabt en varieret undervisning, hvor man undgår for meget stillesiddende undervisning.

- Man kan give eleverne nogle opgaver væk fra klassen, så de kan komme ud og røre sig lidt, siger Jannie Moon Lindskov.

Sygehuse, plejehjem og vuggestuer fritaget

Selv om det gælder om at begrænse varmegraderne i lokalerne, skal der stadig luftes ud i lokalerne, understreger hun.

- For der bliver stadig spist madpakker i klasserne, og nu går vi også efteråret i møde med vådt tøj og sko i klasserne. Så det er vigtigt at få luftet ud og skabe gennemtræk i lokalet, når man holder pause, siger hun.

quote Det er et nødvendigt initiativ, så enkelt er det

Claus Hjortdal, formand, Skolelederforeningen.

I Skolelederforeningen bakker man op om tiltaget, forklarer foreningens formand, Claus Hjortdal.

- Det er et nødvendigt initiativ, så enkelt er det. Vi skal spare på energien, og vi er nødt til at hjælpe hinanden med det her.

- Det at vi skruer to grader ned kommer til at betyde meget samlet set i hele landet. Det er et offer, vi uden at blinke bare efterlever, siger han.

De sænkede temperaturer gælder fra 1. oktober, men omfatter dog ikke eksempelvis sygehuse, plejehjem og vuggestuer.


Nyhedsoverblik