Vores region taber kampen om superlyntog

Den nye store trafikaftale, der sikrer bedre togdrift i Danmark, ser ud til at gå uden om vores område. Det viser lækket forhandlingsudkast.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De nye superlyntog kommer ikke til at standse i Ringsted.

Det er regeringens indstilling til den store togfond, når forhandlingerne starter igen i dag.

Det viser et lækket forhandlingsudkast som TV 2/Nyhederne er kommet i besiddelse af.

Tog kører igennem - men stopper ikke

I udkastet ser regeringen ud til at komme Dansk Folkeparti i møde på flere punkter i forhandlingen – mens Enhedslistens krav om at superlyntogene mellem de største byer også skulle standse i Ringsted tilsyneladende ikke bliver til noget.

De nye superlyntog skal sikre én times transport mellem de største byer i Danmark. Og mens byer som Kolding, Randers og Fredericia sikres trafik af de hurtige tog, så bliver det ikke muligt at stige på togene noget sted i Region Sjælland.

Ifølge TV 2’s oplysninger ventes der at blive indgået en aftale om sagen i løbet af mandagen.

Enhedslisten vrede

Ifølge Ritzau er Enhedslisten ikke tilfrede med det nye udkast til aftale.

Trafikordfører Henning Hyllested vil de have Ringsted ind i aftalen for at gå med. Det står således højt på partiets dagsorden, når forhandlingerne går igang mandag aften.


Nyhedsoverblik