Viste vej til sygehuset: 58-årig kvinde udsat for tricktyveri

En 58-årig kvinde fra Ringsted fik stjålet sit hævekort, da hun hjalp en mand med at finde vej til sygehuset. Nu efterlyser politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omkring klokken 14.00 blev en 58-årig kvinde fra Ringsted på p-pladsen ved Ringstedet kontaktet af en fremmed mand, der siddende i en bil spurgte om vej til sygehuset i Kolding.

Manden var meget vedholdende i sin spøgen, og kvinde følte sig forpligtede til at svare og kørte derefter hjem.

Kort efter blev hun ringet op af banken, der undrede sig over flere hævninger til et samlet beløb af 13.400 kroner, som var hævet fra den 58-åriges konto.

Hun opdagede, at hendes dankort, som hun havde brugt ved indkøb i Føtex, var blevet stjålet fra hendes taske på ukendt måde.

Politiet vil endnu en gang minde om, at det er særdeles vigtigt at skjule indtastning af PIN-koden, når et betalingskort benyttes i en butik.

Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området ved Ringstedet. Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Manden i bilen beskrives som

  • Mand
  • Østeuropæisk af udseende 
  • Cirka 40 år 
  • Mellemlangt sort hår 
  • Ubarberet 
  • Talte gebrokkent engelsk.

 


Nyhedsoverblik