"Vi kører rigeligt for at komme til et sygehus"

Borgerne er enige: Vagttjenesten på apoteket skal bevares. Særligt de ældre i byen vil få svært ved at få deres medicin, hvis de skal længere væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Apoteker og borgmesteren i Ringsted kritiserer, at vagttjenesten på apoteket i byen skal lukke. 

Lukningen kommer som følge af, at der skal nedlægges 20 akutapoteker på landsplan. Og ét vagtapotek ud af ti her i regionen skal lukke - og her har Region Sjælland peget på Ringsted. 

Men det mener borgerne i Ringsted er en dårlig beslutning. 

- Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Der er mange, der har brug for det - både i min alder og ældre mennesker. De har svært ved at komme langt væk, siger Jill Elmeskov fra Ringsted.

- Der er jo nogen, der ikke har bil. Det er jo langt at køre for at skal hente noget, hvis man har nogen, der ligger syge derhjemme. 

Henrik Hvidesten
Læs også
Ringsteds borgmester: Jeg synes, det er en mærkelig proces
Henrik Hvidesten
Læs også
Ringsteds borgmester: Jeg synes, det er en mærkelig proces

Der er ikke så mange andre muligheder

Lukker vagttjenesten betyder det, at man skal helt til Roskilde, hvis man skal bruge medicin en søndag. Samtidig er der ikke længere en vagthavende tilknyttet apoteket uden for normal åbningstid.

- Jeg synes, det skal bevares. Der er ikke så mange andre muligheder. Og vi kører rigeligt for at komme til et sygehus, hvis nogen kommer til skade. Og hvis vi så også skal køre, når vi skal have noget medicin, så synes jeg, det er lidt kedeligt, siger Jill Elmeskov.

Og det giver Pia Skødt Larsen fra Fjenneslev hende ret i.  

Pia Skødt Larsen, Fjenneslev
Pia Skødt Larsen, Fjenneslev

- Jeg blev lidt overrasket og rystet. Det er selvfølgelig en dårlig idé. Vi skal til at køre til Roskilde, hvis vi skal på apoteket uden for almindelig åbningstid. Det er en lang tur. Specielt hvis man har børn, og de er syge og har været ved vagtlæge og fået udskrevet en recept. 

Vigtigt i en travl hverdag

Hvorfor er det vigtigt at have et vagtapotek? 

- Det er vigtigt, hvis man bliver akut syg og får udskrevet noget medicin, man har brug for her og nu. Men det er jo også vigtigt, hvis man har en travl hverdag og måske har glemt at hente medicinen inden for normal åbningstid, siger Pia Skødt Larsen. 

Pia Skødt Larsen benytter sig jævnligt at vagttjenesten. 

- Både fordi jeg har børn, som bliver syge fredag aften eller i weekenden. Og så også fordi jeg selv har astma og allergi og jeg har nogle børn, der har allergi, siger Pia Skødt Larsen. 

- Jeg er utrolig glad for, at vi kan smutte lige til Ringsted.

apoteker_joergen.jpg
Læs også
Ringsteds vagttjeneste på apoteket nedlægges: Det er som at trække nitten i en bowle
apoteker_joergen.jpg
Læs også
Ringsteds vagttjeneste på apoteket nedlægges: Det er som at trække nitten i en bowle

Nyhedsoverblik