Væltet lastbil årsag til kemikalieudslip på motorvej

En væltet lastbil betyder mandag formiddag, at der er et større kemikalieudslip på Vestmotorvejen ved Kværkeby rasteplads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mandag formiddag er politi og redningsfolk i fuld gang på Vestmotorvejen ved Kværkeby rasteplads.

Her er en lastbil væltet, og en kemikalie løber ud af vognen.

- Der løber en væske ud af vognen, men den skulle være ufarlig. Uheldet er sket lige ud fra rastepladsen, så bilister kan køre ind omkring den, mens vi arbejder på stedet, siger Martin Bjerregaard fra kommunikationsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

Ifølge Vejdirektoratet bliver motorvejen åbnet igen tidligst klokken 13.