Unge stjal fyringsolie fra skole

En gruppe unge mennesker benyttede natten til tirsdag til at stjæle fyringsolie fra skole i Ringsted. 2 meldes anholdt, mens 2 slap væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet var i nat på storstilet jagt efter 4 unge mennesker, der blev taget på fersk gerning i at stjæle fyringsolie fra Nordrup Skole i Ringsted.

En alarm afslørede tyveriet, og et vidne fulgte efter tyvene, der kørte i to biler. Vidnet kunne således guide politiet direkte efter tyvene.

Flugten endte dog i en biljagt, hvor tyvene kørte over for rødt lys. Den ene bil blev standset, men det lykkedes tyvene i den anden bil hele to gange at undslippe politiet.

2 anholdt

2 personer blev dog anholdt efter tyveriet. Det drejer sig om en 17-årig dreng fra Nivå og en 19-årig kvinde fra Bandholm.

Det blev samtidig afsløret, at de to anholdte kørte i en bil, der egentlig var blevet afmeldt. Nummerpladerne blev derfor skruet af bilen.


Nyhedsoverblik