Unge med særlige behov bliver idrætsinstruktører i Ringsted

Onsdag skulle 15 unge med særlige behov til eksamen. De har taget idrætsinstruktøruddannelsen, som for første gang tilbydes udenfor hovedstadsområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nu bliver unge med særlige behov i Ringsted Kommune idrætsinstruktører.

I Ringsted har 15 unge med særlige behov over de sidste otte uger taget idrætsinstruktøruddannelsen. Og onsdag var dagen kommet, hvor de skal til eksamen.

De unge er fra henholdsvis Café Ingeborg ved Knud Lavard Centret og unge fra Støtte- og Aktivitetscenteret i Ringsted. Lederen af Café Ingeborg glæder sig over projektet.

quote Deres motivation bliver skærpet, og de bliver hjulpet til fastholdelse ved, at de går ud og underviser andre og giver dem en bevægelsesoplevelse, som de med garanti aldrig har fået før.

Anne Woergaard Mikkelsen, leder af Café Ingeborg. 

- Deres motivation bliver skærpet, og de bliver hjulpet til fastholdelse ved, at de går ud og underviser andre og giver dem en bevægelsesoplevelse, som de med garanti aldrig har fået før. Samtidigt skaber det synergi mellem de unge, at de er sammen om det. De hjælper hinanden, og der kommer en grad af selvstændighed, siger Anne Woergaard Mikkelsen, leder af Café Ingeborg. 

De unge er blevet undervist i forskellige træningsdiscipliner afhængigt af interesser og skal fremvise deres træningsprogram i dag.

- Projektet rammer ind i en livsstilstrend, hvor man gerne må træne og være glad paa samme tid, siger hun.

Kan være svært at komme afsted selv

Ifølge lederen af Café Ingeborg kan det være svært for de unge at komme afsted til aktiviteter.

- Disse unge er ofte afhængige af andre for at komme afsted til motionscenteret eller hockey - og generelt mangler der tilbud, der kan motivere de unge på den lange bane, siger Anne Woergaard Mikkelsen.

Det er første gang nogensinde, at uddannelsen gennemføres udenfor hovedstadsområdet og første gang, at det er personer med særlige behov, der tager idrætsinstruktøruddannelsen.

Ideen er, at de unge skal undervise andre til for eksempel skolernes idrætsdag eller andre arrangementer.

Projektet tager afsæt i Idrætsprojektet i København og er støttet af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.


Nyhedsoverblik