Ung pige får erstatning for voldtægt

En 26-årig mand fra Ringsted skal både i fængsel og betale erstatning for voldtægt mod sin ekskæreste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En nu 19-årig pige skal have 50.000 kroner i erstatning for voldtægt i en varebil i Ringsted. Og bilens chauffør, en nu 26-årig mand fra Ringsted, skal udover at betale erstatning også tilbringe ét år og tre måneder i fængsel, skriver Dagbladet Ringsted.

Retten i Roskilde har netop afsagt dom i sagen, der begyndte sent om aftenen søndag den 3. oktober 2010.
Manden og den unge pige har angiveligt været til-og-fra-kærester i et stykke tid forud for begivenheden i varebilen.

Pigen har tidligere forklaret, at forholdet var slut endnu en gang. Hun mødtes med manden for at aflevere nogle af hans ting til ham. De kørte en tur i en varebil, som han stoppede på Korsevænget. Her blev pigen voldtaget i varebilen.

Retten i Roskilde fandt pigens forklaring troværdig. Anklageren krævede en straf på ikke under ét år og seks måneders fængsel, men retten endte altså med straffen på de 15 måneders fængsel samt erstatningen på 50.000 kroner til pigen.


Nyhedsoverblik