De havde slæbt dem ud og stillet dem ved et stakit, men et par gerningsmænd måtte lade de tre designermøbler stå, som de ellers havde i sinde at stjæle natten til mandag.
Lidt efter midnat brød de ind i et lager på Nørregade i Ringsted. De fjernede en Arne Jacobsen sofa og to stole fra Hay, som blev slæbt ud til et to meter højt stakit med jernpigge. Her gætter politiet på, at møblerne skulle have været transporteret over, men tyvene opgav af uvisse årsager deres foretagende og lod møblerne stå.
Møblerne har en samlet værdi af omkring 48.000 kroner.