Tv-nævn undersøger om eksiliranere har fremmet terror

Efter eksiliranere i Ringsteds omtale af terrorangreb i Iran har tv-nævn valgt at undersøge gruppen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Radio- og tv-nævnet undersøger, om eksiliranere fra Ringsted har misbrugt tv-tilladelse til at tilskynde til had og fremme terror.

Det oplyser nævnet, der er myndighed på tv-området, ifølge DR Nyheder.

Tilsynssagen er iværksat efter et møde den 20. november.

Nævnet tog selv sagen op på mødet, efter at eksiliranerne i en række interviews omtalte et terrorangreb i september mod en militærparade i Iran som et "legitimt mål".

Gruppen af eksiliranere fik ifølge DR Nyheder tilladelsen til at producere tv i Danmark 6. november sidste år.

Men det skal undersøges, om eksiliranerne tilskynder til had eller fremmer terror, når de via satellit og internet sender ud i verden fra eksiliranernes studier i Ringsted og på Sjælland.

Nægter sig skyldige

Hvis de gør, vil det være i strid med loven.

HVEM ER ASMLA?

Heri står der, at tv-producenter ikke må udsende programmer, der fremmer terror eller tilskynder til had på grund af race, køn religion, nationalitet eller seksuel observans. Ligeledes må programmer heller ikke kunne skade børn.

De tre eksiliranere, der er en del af gruppen ASMLA, der står for Arab Struggle Movement for the Libération of Ahwaz.

De tre er desuden blevet sigtet for med deres ytringer om angrebet på militærparaden i Iran at have hyldet terror.

De nægter sig skyldige.