Tusinder står klar: I dag åbner Ringsted Festival

En af områdets store festivaler slår torsdag dørene op, når Noah går på scenen i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Noah, Søren Huss, Anne Sanne og Lis og Suspekt er blandt de store navne, når Ringsted Festival torsdag starter op for alvor og sætter strøm til musikken på de store scener.

Allerede i går til middag slog festivalen dørene op for de 4.000 gæster, der vælger at bo i telt på campingområdet.

Blandt dem Tina Juel, der er afsted med en flok veninder, der har været afsted i 16 år.

- Vi kom klokken 12.00, for vi skulle være på pletten, når de åbnede. Vi har en hel serie telte med, og har det her fælles telt, hvor vi hygger os, sagde hun onsdag aften til TV2 ØST.

- Det må have været noget af et show, da vi satte teltene op, men op kom de, siger hun.

Veninderne glæder sig især til at høre Søren Huus og Gnags, der lørdag spiller på festivalen.

Alt i alt ventes 13.000 at komme på festivalen de kommende dage.

Der var lang kø, da campisterne ankom onsdag. Se videoen her:

 

Nyhedsoverblik