Tre biler udbrændt i Ringsted

Tre biler parkeret i Nørregade i Ringsted udbrændte torsdag aften. Bilen startede i én bil, og spredte sig derefter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tre biler parkeret på Nørregade i Ringsted udbrændte torsdag aften fuldstændigt.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Branden er opstået i den ene bil, og har herefter spredt sig til to andre biler i nærheden, oplyser politikredsens vagtchef til TV ØST.

Han oplyser, at intet tyder på, at branden er påsat.

- Vi har kontaktet ejerne til to af bilerne, men vi regner ikke med at foretage os mere i sagen herfra, oplyser vagtchefen.

Meldingen om branden kom klokken 19.42.


Nyhedsoverblik