Trafikuheld på Haslevvej - nu er der åbent for trafik igen

To biler stødte sammen på rute 269 Haslevvej i Sneslev tirsdag morgen, som spærrede vejen for trafik i begge retninger. Der er nu åbent for trafik igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdatering
Haslevvej rute 269 ved Sneslev er igen åben for trafik i begge retninger efter afsluttede politiundersøgelser med blandt andet bilinspektør på uheldsstedet. Årsag til uheld er varebils vendemanøvre, så personbil frontalt påkørte varebilens side.
Clock12. jan 2021, kl. 10:55

En personbil og er en varevogn er involveret i et alvorligt uheld tirsdag morgen.

- Klokken 08.29 fik vi en anmeldelse om det her uheld, hvor en personbil og en varebil var stødt sammen i Sneslev, siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Derfor er rute 269 Haslevvej spærret i begge retninger i Sneslev på ubestemt tid.

Den ene fører teknisk fastklemt. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Politi og redningskøretøjer er på stedet.

- Føreren af personbilen var teknisk fastklemt, men vedkommende er reddet ud lidt i klokken ni efter tyve minutter. Nu er vedkommende i ambulance på vej til skadestuen siger Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er på nuværende tidspunkt ingen tidshorisont for genåbning.

En bilinspektør er tilkaldt.

- Det vil sige, at bilerne blive stående, og det har den konsekvens, at vejen er spærret i begge retninger for trafik, og Movia, som har en busrute på stedet, må finde alternative ruter, siger Martin Bjerregaard.

TV2 ØST følger sagen.