Topopgør: TMS Ringsted tabte på hjemmebane

Det var gæsterne fra Jylland, der hev sejren hjem under lørdagens kamp mellem TMS Ringsted og Randers.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var tale om et vaskeægte topopgør i 1. division i håndbold for herrer, da TMS Ringsted lørdag eftermiddag tog imod Randers på hjemmebane.

Kampen faldt dog ikke ud til Ringsted-herrernes fordel, da den endte med et nederlag på 19-24 til Randers.

TMS Ringsteds topscorer blev Martin Vilstrup, som sikrede holdet syv af målene – men altså langt fra nok til at slå de jyske modstandere.