Tip til politiet: Frygtede at karantæneramte polakker tog på stranden

Politiet blev indsat, da corona-virus lukkede slagteriet i Ringsted. Der var nemlig problemer med at få mange til at overholde karantænebestemmelserne. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Myndighederne stod med en helt særlig udfordring, da slagteriet i Ringsted måtte lukke på grund af det store udbrud coronavirus, hvor 177 personer med tilknytning til slagteriet i Ringsted blev smittet. 

Smitten startede blandt de polske medarbejdere på virksomheden, der blev meget hårdt ramt af smitten. Samtidig var det en udfordring, at mange af de ansatte ikke anså sygdommen som særlig alvorlig.

- Det er ikke værre end influenza. Jeg er ikke bekymret, mener den polske rengøringsassistent Sebastian Mihael til TV2 ØST efter udbruddet på slagteriet er stilnet af. 

29 procent af de 850 ansatte på slagteriet havde polsk baggrund, og en intern undersøgelse foretaget af Danish Crown viste, at smitten bredte sig lynhurtigt i især denne gruppe ansatte. 

Rapporten blev senere sendt til blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed og Ringsted Kommune. Rapporten fastslog, at nationaliteten var den faktor, der især var afgørende for spredning af sygdommen på slagteriet.  TV2 ØST har fået aktindsigt i rapportens indhold. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Sebastian Mihael er ikke overbevist om, at corona er en særlig farlig virus.
Sebastian Mihael er ikke overbevist om, at corona er en særlig farlig virus.

Alle blev sendt hjem 

Samtlige medarbejdere på slagteriet blev med virkning fra den 10. august sendt hjem. Dette gjaldt både de smittede og dem, der ikke var smittet. De blev alle sat i karantæne af Styrelsen for Patientsikkerhed.  

quote Sprogbarrieren var interessant. Hold da op - nu har jeg lært at bruge Google Translate

Reinhold Schæfer, leder af socialpsykiatrien i Ringsted Kommune.

Problemet var dog, at mange af de polske ansatte ikke forstod dansk – og at mange af dem var ordblinde, og heller ikke ville kunne læse beskeder på polsk. 

- Sprogbarrieren var interessant. Vi blev hurtigt opmærksom på, hvem der kunne de forskellige sprog i kommunen. Og hold da op - nu har jeg lært at bruge Google Translate, siger Reinhold Schæfer leder af socialpsykiatrien i Ringsted Kommune.  

Danish Crown åbner
Læs også
177 blev smittet i stort coronaudbrud på slagteri - her er de vigtige erfaringer 
Danish Crown åbner
Læs også
177 blev smittet i stort coronaudbrud på slagteri - her er de vigtige erfaringer 

Særlig udfordring klar fra starten 

Helt tilbage ved smitteudbruddet blev den store gruppe polske medarbejdere på slagteriet udpeget som en særlig udfordring for myndighederne.  

Det skete på et møde mellem en lang række offentlige myndigheder, blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed, Region Sjælland, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut hvor netop problemerne med at kommunikere til polske medarbejdere blev drøftet. Det fremgår af TV2 ØSTs aktindsigt  

Udbruddet startede blandt de polske medarbejdere - og det spredte sig hurtigt i medarbejdergruppen, hvor mange boede tæt sammen, og eksempelvis kørte sammen i mange timer, når de skulle hjem til familierne i Polen.  

Problemet var imidlertid, at der ikke var materiale på sprog, som medarbejderne kunne læse - og der manglede også indkvarteringplads til de mange, der ikke ville kunne isolere sig på deres egne bopæle.  

Jens Hansen
Læs også
Danish Crown kæmpede med hygiejnen, da coronasmitten spredte sig på slagteri
Jens Hansen
Læs også
Danish Crown kæmpede med hygiejnen, da coronasmitten spredte sig på slagteri

Selvjustits i polsk miljø udløste vred kommentar fra slagteri 

Reglerne var meget klare for de ansatte på Danish Crown - uanset om de var testet positive eller ej. De måtte ikke gå på arbejde, og måtte ikke gå ud og købe ind.  

Alle besøg skulle aflyses - og hvis de fik leveret varer, så skulle de stilles ved døren. I det hele taget skulle de opholde sig for sig selv, så smitten kunne inddæmmes. 

I dagene efter, at slagteriet lukkede ned, begyndte det imidlertid at strømme ind med advarsler om, at karantænereglerne ikke blev overholdt. 

Danish Crown sagde selv på et møde den 11. august med en lang række myndigheder, at de var bekymrede for en række rygter om, at medarbejderne ikke overholdt deres karantæne. De tilbød dog støtte og hjælp til kommunikation omkring situationen til medarbejderne. 

Få dage efter reagerede både Midt- og Vestsjællands Politi og Ringsted Kommune imidlertid begge på en henvendelse fra det polske miljø i området.  

quote Jeg kommer ikke til at følge op rygter fra folkedomstolen

Steffen Ahrendsen, Danish Crown.

De oplyste, at karantæneramte polske medarbejdere var blevet set både på stranden i Karrebæksminde og på en café i Ringsted.  

Nu afviste slagteriet dog at hjælpe myndighederne.  

- Jeg kommer ikke til at følge op rygter fra folkedomstolen. Aktion bliver taget på de sager, der er konkrete nok til, at en opfølgning er på sin plads, skrev Steffen Ahrendsen fra Danish Crown den 13. august som svar på en henvendelse om sagen fra Ringsted Kommune.  

I dag fastholder Danish Crown, at de ikke kunne gøre noget i sagen.

- Når vi har fået henvendelser med konkrete navne eller adresser har vi reageret på. Der har vi kontatet dem, og talt med dem om regler og anvisninger.  Den henvendelse vi taler om her, ligger meget sent i forløbet. og der går en lang historie forud.  Her var der ikke konkrete navne eller adresser på - det var rygter. Og vi blev bedt om at tjekke, om de ansatte overholdt reglerne. Og det er simpelthen en opgave som vi som virksomhed hverken kan eller vil påtage os, siger pressechef Jens Hansen i dag.

Nødberedskab aktiveret 

Den vrede kommentar kom samtidig med, at Ringsted Kommune så sig nødsaget til at aktivere nødberedskabet i Region Sjælland for at få plads til alle de karantæneramte. Behovet var på dette tidspunkt på omkring 100 personer. 

Få dage senere begyndte betjente fra henholdsvis Midt- og Vestsjællands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretage tryghedsskabende patruljer i områderne, hvor der var mange isolerede syge eller karantæneramte slagteriarbejdere. Det fremgår af et referat fra det koordinerende møde i den lokale beredskabsstab. 

quote Politiets arbejde handlede især om at skabe tryghed for borgerne i omgivelserne

Reinhold Schæfer, leder af socialpsykiatrien i Ringsted Kommune.

- Politiets arbejde handlede især om at skabe tryghed for borgerne i omgivelserne. For os, der var tæt på, var der ikke de store bekymringer. Vi oplevede, at slagteriarbejderne var gode at samarbejde med, siger Reinhold Schæfer, leder af socialpsykiatrien i Ringsted Kommune til TV2 ØST. 

Svage ældre fanget 

Ugen før - den 7. august - havde borgmester Henrik Hvidesten (V) skrevet direkte til en række af de store boligforeninger i Ringsted og bedt om hjælp til at inddæmme smitten. I opfordringen opfordrede borgmesteren til, at alle var ekstra omhyggelige for at undgå yderligere smittespredning.  

Borgmesteren opfordrede eksempelvis til ekstra rengøring i opgange, og til at der blev sikret information i afdelingerne om sundhedsmyndighedernes anbefalinger. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Reinhold Schæfer er chef for Socialpsykiatrien i Ringsted Kommune. Han fik en nøglerolle, da kommunen pludselig med en vigtig opgave, da kommunen skulle opspore og få testet socialt udsatte, der måske havde været i kontakt med coronasmittede slagteriarbejdere i Ringsted.
Reinhold Schæfer er chef for Socialpsykiatrien i Ringsted Kommune. Han fik en nøglerolle, da kommunen pludselig med en vigtig opgave, da kommunen skulle opspore og få testet socialt udsatte, der måske havde været i kontakt med coronasmittede slagteriarbejdere i Ringsted.

TV2 ØST har tidligere fortalt om den helt særlige udfordring, som var med socialt udsatte i Ringsted som følge af udbruddet. På tre adresser i byen var udfordringen dog om mulig endnu mere alvorlig.  

Her boede ældre, svækkede borgere i ældreboliger eller beskyttede boliger i samme bygning, hvor nogle af de syge polske medarbejdere opholdt sig. 

Læs også
Corona-udbrud på slagteri skabte stor frygt for smitte blandt socialt udsatte 
Læs også
Corona-udbrud på slagteri skabte stor frygt for smitte blandt socialt udsatte 

Den helt særlige udfordring ved disse boliger gjorde, at blandt andet Danish Crown ydede en helt særlig indsats overfor borgere i disse bygninger, så de forstod reglerne.  

- Vi har flere gange fået hjælp fra andre slagterimedarbejdere, der har oversat eller været med til at løse konkrete opgaver, fortæller Reinhold Schæfer. 

Alt i alt blev 177 personer smittet i forbindelse med udbruddet i Ringsted. Af dem er hovedparten siden blevet raske, mens enkelte fortsat er sygemeldt. 


Nyhedsoverblik