Tåge og is skaber problemer - to uheld i træk på motorvej

Vestmotorvejen er søndag ramt af to uheld i træk. Tåge og glatføre er formentligt årsagen, lyder det fra politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To gange lige i træk er der sket uheld på Vestmotorvejen søndag ved 12-tiden.

Det første uheld blev anmeldt klokken 12.18, og det andet kom klokken 12.26.

- De er sket uafhængigt af hinanden, og i begge tilfælde er der to køretøjer involveret. Der er kun sket materiel skade. Ingen personer er kommet noget til, fortæller Klaus Krogstrup, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Læs også
Flere uheld - bilister kører galt på glatte veje
Læs også
Flere uheld - bilister kører galt på glatte veje

Begge uheld er sket i østgående retning mellem afkørsel 38 ved Slagelse Ø og afkørsel 36 Ringsted N.

- Det første er sket omkring 2,5 kilometer fra afkørsel 36, og de tandet er cirka 1,5 kilometer fra afkørslen, lyder det fra vagtchefen.

Meldingen fra det første uheldssted er, at det er tågen og det glatte føre, der er årsagen til uheldet.

- Og det er formentligt det samme i andet uheld, siger Klaus Krogstrup.

Der har været en del kø efter de to uheld. Klokken 14 er meldingen fra vagtchefen dog, at alle vognbaner atter er fri.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Også i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds er der meldinger om tåge. De minder på Twitter bilisterne om at huske at tænde deres tågelygter.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik