Svingende varevogn dræbte motorcyklist

En trafikulykke i Kværkeby ved Ringsted kostede onsdag eftermiddag en 25-årig motorcyklist livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Han var på vej fra Køge mod Ringsted, da en varevogn i et kryds i Kværkeby svingede ind foran ham for at dreje til venstre. Motorcyklisten ramte varevognen og blev så hårdt kvæstet, at han døde på sygehuset.

Varevognens chauffør, der var alene i bilen, kom ikke til skade.

/ritzau/