Svensker snød flere restauranter

Politiet måtte onsdag flere gange ud og hente en 44-årig svensk mand, fordi han nægtede at betale for mad og drikkevarer på restauranter i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En anholdelse onsdag formiddag var tilsyneladende ikke nok til, at en svensk mand fattede budskabet. Klokken 11.12 modtog politiet en anmeldelse om, at svenskeren havde besøgt en restaurant i Nørregade, hvor han havde drukket for 131 kroner. Mande nnægtede dog at betale, så restauratøren ringede til politiet, der anholdt svenskeren.

Han blev sigtet for bedrageri og løsladt igen, men det hjalp tilsyneladende ikke på mandens adfærd.

Efterlyst i Nordsjælland

Klokken 19.17 ringede endnu en restauratør denne gang fra Tinggade til politiet. Her var meldingen, at en udelandsk gæst havde spist og drukket for 385 kroner, men at han havde sagt, at han ikke kunne betale og i stedet ville arbejde for mad og drikkevarerne. Det havde personalet dog takket nej til, og da politiet ankom, viste det sig, at det var den samme svenske mand, som igen var på spil.

Manden blev taget med itl politistationen i Roskilde og sigtet for bedrageri endnu engang. Det viste sig ydermere, at også Nordsjællands Politi gerne ville have fat i svenskeren, fordi han også der var efterlyst for en tilsvarende bedragerisag.

Svenskeren vil blive afhørt til den seneste sag torsdag, hvorefter politiets jurister vil afgøre, hvad der videre skal ske med svenskeren.


Nyhedsoverblik