Succes sikrer endnu en omgang Ringsted Festival

Seneste omgang af Ringsted Festivalen gav plus på bundlinjen - og det betyder, at festen uden tvivl gentages til næste år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Større, flottere og mere succesrig end nogen sinde før.

Sådan ser facit ud for direktør Anders Sørensen efter hans 11. udgave af Ringsted Festivalen i Lystanlægget i den forgangne weekend. Samtidig giver festivalen overskud, fastslår han, så der helt sikkert også næste år bliver, hvad han selv kalder en ny familiefest.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Torsdagens regnvejr affødte problemer med mudder på pladsen, til gene ikke mindst for kørestolsbrugere - og udgifterne til retableringen af pladsen kommer til at tære lidt på overskuddet. Ifølge Anders Sørensen tog de fleste gæster dog situationen med godt humør - og det efterfølgende solskin samt en kæmpe stabel store jernplader rettede op på forholdene i løbet af fredag og lørdag.


Nyhedsoverblik