Yderligere 18 ansatte er smittet på slagteri i Ringsted

Yderligere 18 ansatte er smittet med coronavirus på Danish Crowns slagteri i Ringsted, oplyser koncernen. Dermed er i alt 62 smittede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af smittede med coronavirus på  Danish Crowns slagteri i Ringsted bliver ved med at stige. I dag fortæller Danish Crown, at yderligere 18 er blevet ramt af smitten - dermed er det samlede antal nu oppe på 62.

quote Vi krydser fingre for, at det er et tegn på, at vi er på vej mod at få udbruddet under kontrol

Jens Hansen, pressechef, Danish Crown

Indtil videre er omkring 600 af slagteriets 900 ansatte blevet testet.

- Selv om det er et højt antal med 18 nye smittede, er det et skridt i den i den rigtige retning, at der er så mange negative test, efter at vi har fået testet størstedelen af medarbejderne.

Sct. Bendts kirke i Ringsted tårnede sig op i middelalderen midt på Sjælland.
Læs også
Eksperter opfordrer borgere i Ringsted til at være meget forsigtige
Sct. Bendts kirke i Ringsted tårnede sig op i middelalderen midt på Sjælland.
Læs også
Eksperter opfordrer borgere i Ringsted til at være meget forsigtige

- Vi krydser fingre for, at det er et tegn på, at vi er på vej mod at få udbruddet under kontrol, siger pressechef Jens Hansen.

Han tilføjer, at det er blevet prioriteret at teste ansatte, der har været tæt på smittede, først.

De cirka 300 ansatte, der endnu ikke er blevet testet, vil blive det mandag, medmindre de er på sommerferie.

Langt hovedparten af den gruppe har ikke været tæt på smittede kolleger.

Danish Crown blev søndag orienteret om, at en ansat var smittet med coronavirus.

De danske sundhedsmyndigheder har opstillet et testcenter ved slagteriet. Alle ansatte vil på ugentlig basis blive testet de næste syv uger.

Henrik Hvidesten
Læs også
Borgmester: Alle borgere skal kunne testes i Ringsted
Henrik Hvidesten
Læs også
Borgmester: Alle borgere skal kunne testes i Ringsted

Slagteriet i Ringsted slagter normalt 35.000 svin per uge. Danish Crown har måttet skrue produktionen ned på halv kraft.

- Vi har kørt på halv kraft siden tirsdag. Det er ærgerligt, at det giver os udfordringer med at rykke slagtninger til andre slagterier, men vores fokus er først og fremmest på vores ansattes sundhed, og at vi kan få inddæmmet udbruddet, sagde Jens Hansen tidligere i denne uge.

På koncernes hjemmeside understreger Danish Crown, at sygdommen covid-19 ikke kan smitte gennem fødevarer.


Nyhedsoverblik