Stork på Midtsjælland har set sig lun på en påfugl

En stork fra svensk opdræt forsøger at bygge en rede på en besøgsgård ved Ringsted. Storken har tilsyneladende ladet sig betage af en påfugl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kærlighedens veje er uransagelige.

Det kan man se et vaskeægte bevis for på Lillebjerggård i Kværkeby tæt ved Ringsted. Her har en hanstork nemlig slået sig ned, fordi han har set sig lun på en påfugl.

quote Selskabet har tændt op under ham

Bjarne Østergaard Rasmussen, bestyrelsesmedlem, Storkene.dk

Det fortæller Bjarne Østergaard Rasmussen, der er dyrlæge og bestyrelsesmedlem i foreningen Storkene.dk.

- Det er endda en han-påfugl, så det er to drenge, der sådan hygger sig og har selskab af hinanden, fortæller han.

Gang i hormonerne

Der er ét fældende bevis for, at betagelsen ikke bare er en såkaldt disneyficering af de to fugle – altså når man tillægger fuglene menneskelige egenskaber, som de reelt ikke har. For storken forsøger, med alt hvad han har lært, at bygge en rede oven på en voliere tæt ved påfuglen – og det ville han ikke gøre, hvis ikke der var en interesse.

- Selskabet har tændt op under ham. Man kan se, at han har aktive hormoner, for ellers bygger de ikke reder. Det er hormonerne, der sætter redebygningen i gang, siger Bjarne Østergaard Rasmussen.

Hanstorken er gået i gang med at bygge en rede tæt ved påfuglen - men det er svært, for volieren er et ustabilt underlag.
Hanstorken er gået i gang med at bygge en rede tæt ved påfuglen - men det er svært, for volieren er et ustabilt underlag. Foto: Storkene.dk
De to fugle har gavn af hinandens selskab.
De to fugle har gavn af hinandens selskab. Foto: Storkene.dk

Og selvom det lyder særegent, så er det faktisk slet ikke enestående, at hanstorken lader sig fascinere af en fugl, der er af en anden art. Det sker ofte inden for dyrenes verden, forklarer dyrlægen.

- Når dyr gerne vil have selskab, så kan de godt leve med i en periode, at det ikke er samme art. Det er ikke sådan seksuelt, det er mere hygge-lune. Det ser man også med andre dyr. Det bliver et makkerskab, siger han.

En god rede og et godt måltid

Lillebjerggård er en besøgsgård, hvor der holdes mange forskellige dyr. Her er der både betalende gæster og en børnehave. 

Ejeren af gården oplever ifølge Storkene.dk, at uvedkommende uanmeldt går ind for at se storken, og derfor opfordrer foreningen til, at man holder afstand og respekterer den private ejendomsret.

Det er sandsynligvis de traner, der bor på gården, der i første omgang har fanget storkens opmærksomhed, vurderer Bjarne Østergaard Rasmussen.

- Det har nok været med til at tiltrække ham, fordi det minder ham lidt om der, hvor han kommer fra i Sverige. Der er lidt opdræt, og de hjælper storkene lidt og lukker dem så ud om efteråret, og så flyver de til Afrika. Så min teori er, at genkendeligheden måske har tiltrukket ham, siger han.

Storke
Læs også
Ynglende storke kan være fremtiden på Lolland
Storke
Læs også
Ynglende storke kan være fremtiden på Lolland

Storken i Kværkeby stammer nemlig fra den svenske opdræt i Skåne, og han er en aldrende herre. 25 år har han på bagen, og gennem sit liv har han været med til at sætte 49 storkeunger i verden med forskellige mager. Nu håber Storkene.dk, at den svenske stork finder en mere egnet partner end påfuglen og begynder at yngle på Midtsjælland.

Det skal en god rede først og fremmest hjælpe med til at sikre, for den rede, storken selv er ved at bygge på volieret, er noget vakkelvorn. Derfor har ejerne af Lillebjerggård nu opsat en storkerede, som de og folkene bag Storkene.dk håber også vil tiltrække en stork af hunkøn.

- Rederne skal være gode, høje og stabile. Mange tror, at storken skal have fred og ro på marken, men en stork er faktisk en kulturfugl, som fra gammel tid har levet på bondens tag. Så det vil sige, at de storkereder, vi sætter op, placerer vi i nærheden af landbrug og bygninger, siger Bjarne Østergaard Rasmussen.

Lillebjerggård har opsat en ny og bedre rede, som de håber hanstorken vil tiltrække en mage til og begynde at yngle.
Lillebjerggård har opsat en ny og bedre rede, som de håber hanstorken vil tiltrække en mage til og begynde at yngle. Foto: Storkene.dk

Også adgangen til mad spiller – selvfølgelig – en stor rolle, hvis en stork skal slå sig ned.

- Det arbejder vi direkte med i vores forening. For eksempel da denne her stork landede i Ringsted, så gik vi straks i gang med at fodre med døde, daggamle kyllinger. Det er virkelig god mad til en stork. Og når der er mad nok, der hvor de slår sig ned, så har de jo ikke så stor trang til at tage videre, siger dyrlægen.

- Så da den her stork fandt ud af, at her både er kyllinger, påfugle og traner, så tænkte den ”lad mig blive her”. På den måde har vi fået mange storke til at blive, som ellers ville flyve videre.

En erfaren skørtejæger 

I Storkene.dk’s seneste nyhedsbrev for deres medlemmer fortæller ejeren af Lillebjerggård, Suzi Petersen, at også hun håber, at storken slår sig ned for alvor.

Og der ér faktisk god sandsynlighed for, at det lykkes skørtejægeren i Kværkeby at tiltrække endnu en mage - denne gang af samme art - og derfor bliver boende på Midtsjælland.

- Det er en erfaren han, og det går oftest galt, når det er unge hanner, der slår sig ned. De skal ligesom trænes op i at bygge rede og tilkalde hunner og formere sig. Men han er erfaren, så derfor er der større chance, end hvis det var en helt ung han, siger Bjarne Østergaard Rasmussen.

Storkene skal ikke længere til Afrika for at overvintre. Det giver flere storke i Danmark.
Læs også
Storkene slår rekord - i år er det højeste antal storkepar i Danmark i 30 år
Storkene skal ikke længere til Afrika for at overvintre. Det giver flere storke i Danmark.
Læs også
Storkene slår rekord - i år er det højeste antal storkepar i Danmark i 30 år

Chancen for et romantisk møde kommer, når storkene bevæger sig nordpå fra Afrika og Spanien, hvor mange af dem overvintrer. Storkene har retning mod Sverige, hvor de er opdrættet.

- De flyver jo over Sjælland på vejen, så vi håber hele tiden på, at flere og flere storke på vej tilbage tænker, at de ikke gider flyve helt til Sverige, men bliver i Danmark i stedet.

Det går den rigtige vej

I Danmark var der sidste år ni storkepar i Danmark. Og Storkene.dk håber, at der inden 2030 er 30 storkepar i Danmark. Foreningen arbejder meget målrettet med at styrke bestanden af storke i Danmark, og vi skal ikke langt tilbage, før der nærmest ikke var nogen af de langbenede fugle tilbage.

- Men det er absolut på vej den rigtige vej, siger Bjarne Østergaard Rasmussen.

Ynglende storke i Danmark

I 2022 var der ni registrerede storkepar i Danmark. Tre af dem har endnu ikke ynglet.

I Gundsølille mellem Roskilde og Jyllinge finder vi Danmarks ældste storkepar, som har fået tildelt navnene Ida og Emil. De har ynglet på Sjælland siden 2004. Parret har i alt opfostret 49 storkeunger i to forskellige storkereder.

I Smedager i Sønderjylland er en storkerede, der har huset skiftende storkepar. Den er noget særligt fordi seere fra TV SYD har kunnet følge med live i storkenes liv på et webcam. Fra reden i Smedager er der fløjet 18 storkeunger fra reden siden 2012.

TV MIDTVEST har også et webcam ved en storkerede i Bækmarksbro mellem Lemvig og Holstebro, hvor man kan følge med i yngleperioden. Her bor storkeparret Karla og Kjeld. Kjeld har ynglet med to forskellige hunstorke – Yvonne og Karla – og fra reden er fløjet fire unger siden 2019.

I alt er der i danske storkereder opfostret 84 storkeunger siden 2004.

Kilde: Storkene.dk


Nyhedsoverblik