Stor politijagt i Ringsted

Politiet jagter to gerningsmænd efter en voldsepisode i Ringsted mandag formiddag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er massivt tilstede mandag formiddag i Ringsted efter en voldsepisode.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

De leder efter to gerningsmænd til en episode, hvor en 30-årig mand blev udsat for vold, oplyser politiet.

- Han er blevet slået mange gange af to gerningsmænd. Vi efterforsker stadig sagen, så vi kan ikke sige meget om de konkrete omstændigheder til overfaldet lige nu, siger Carsten Andersen til TV ØST.

Voldsepisoden fandt sted på Sdr. Parkvej, oplyser han.

Den 30-åriges tilstand kendes ikke, men han skulle ikke være kommet alvorligt til skade.

Melding: Mand stukket med kniv

Meldingen til politiet var i første omgang, at den 30-årige var blevet stukket ned med en kniv - men det er ikke tilfældet, oplyser politiet.

- Det er klart, at vi rykkede massivt ud til stedet, da vi frygtede alvorlig personskade. Det ser dog heldigvis ikke ud til at være tilfældet, oplyser politiet. 

De har endnu ikke fundet de to gerningsmænd.

Akutlægehelikopteren har også været på stedet, men der har heldigvis ikke været brug for, at den fløj nogen på sygehuset.


Nyhedsoverblik