Spejdere tager til stor spejderlejr i Japan

MIN HVERDAG: Ti spejdere tog mandag afsted mod Japan for at deltage i en stor international spejderlejr.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag morgen satte ti Baptistspejdere fra Skee undenfor Ringsted sig på flyet mod Japan.

Her skal de deltage i en verdensjamboree, som er en international spejderlejr for næsten 35.000 drenge- og pigespejdere. De skal i tre uger opleve den japanske kultur, fællesskabet på tværs af landegrænser og grundværdierne i drengespejderbevægelsen. 

De landede klokken 01.40 i Tokyo i nat dansk tid efter en 17 timers flyvetur.

Lejren bliver afholdt hvert fjerde år, og det er kun spejdere mellem 14 og 18 år, som kan deltage. Så de ti spejdere kommer kun til at opleve dette én gang i livet, hvilket gør det ret enestående, fortæller Søren Jensen, som er deres daglige spejderleder.

Søren Jensen fortæller, at de i to år har forberedt og tjent penge til turen. De har blandt andet solgt pandekager til Københavns Middelaldermarked og søgt penge fra forskellige fonde. Søren Jensen skal ikke selv afsted, men han håber, at de får en god tur.

Han har sendt os denne video fra afskeden i Kastrup Lufthavn.


Nyhedsoverblik