Smitsom coronavariant har ikke spredt sig på plejecenter, viser beboertests

Mandag skal personalet på Plejecenter Solbakken i Ringsted testes. En medarbejder viste sig i første omgang at være smittet med britisk variant.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torsdag den 28. januar blev en medarbejder på plejecentret Solbakken i Ringsted testet positiv for den britiske variant af coronasmitte.

Herefter blev der udstedt et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed om, at der ikke må komme besøgende på plejecentret.

Fredag blev alle beboerne testet for coronasmitte, og Ringsted Kommune oplyser mandag, at samtlige af beboernes testsvar var negative.

Mandag skal personalet på plejecentret testes.

Kan få besøg i kritiske situationer

Det midlertidige forbud mod besøg gælder indtil 1. marts, men det kan blive ophævet inden, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at det er sikkert.

Ifølge det midlertidige påbud, kan beboerne få besøg af en af deres nærmeste pårørende, og hvis en beboer er i kritisk tilstand kan flere pårørende også komme på besøg.

Læs også
Efter uklarhed om lyntest: Plejehjem er førsteprioritet
Læs også
Efter uklarhed om lyntest: Plejehjem er førsteprioritet

Derudover vil pårørende til en nyligt afdød beboer også have mulighed for at komme på plejecentret for at afhente afdødes ejendele.

Besøgsforbud på flere plejehjem i Ringsted

Det er ikke kun beboere på Solbakken, der ikke kan få besøg i denne tid.

Også på plejecentret Knud Larvard er der indført besøgsforbud. Det midlertidige besøgsforbud blev indført den 21. december 2020, og vil løbende blive revurderet.

Hvis ikke andet besluttes vil det vare frem til 1. marts 2021. 


Nyhedsoverblik