Afføring på en svinekrop har fået Fødevarestyrelsen til at politianmelde Danish Crown-slagteriet i Ringsted. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
Det er anden gang siden november sidste år, at kontrollanterne finder afføring på et af dyrene, og derfor er slagteriet nu meldt til politiet.
- Vi er rigtig kede af den her situation. Det må ikke ske i en virksomhed, der disitribuerer fødevarer. Vi har allerede strammet op på procedurerne og indskærpet over for vores folk, hvad vi kan gøre for at sikre os bedst muligt mod, at det gentager sig, siger Jens Hansen, pressechef i Danish Crown.