Skolebestyrelsesformand: Derfor forlader eleverne folkeskolen

Privatskolen Sct. Joseph i Ringsted har oprettet en ekstra 0. klasse for at imødekomme et stigende behov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Martin Falk Rømer er skolebestyrelsesformand på Sct. Joseph Skole i Ringsted. Hans søn går i 4. klasse på skolen, og hans tvillinger begynder på den private skole efter sommerferien.

For ham er det ikke om et fravalg af folkeskolen, men et tilvalg af privatskolen.

quote Alternativet er en stor folkeskole, men Sct. Joseph kan tilbyde et lille, trygt og nært miljø med stor omsorg for den enkelte elev

Martin Falk Rømer, skolebestyrelsesformand, Sct. Joseph Skole

- Vi bor ret tæt på, så det var naturligt at overveje Sct. Joseph. Alternativet er en stor folkeskole, men Sct. Joseph kan tilbyde et lille, trygt og nært miljø med stor omsorg for den enkelte elev, siger Martin Falk Rømer til TV ØST.

Stor efterspørgsel

I Ringsted Kommune begynder cirka 35 procent af 0. klasserne på en fri- eller privatskole efter sommerferien. Sct. Joseph Skole aftager en stor del af de elever.  

- På trods af faldende elevtal oplevede vi en stigende interesse, som gør, at vi allerede til sommer opretter to 0-klasser. Det glæder vi os til, siger skolebestyrelsesformanden.

Frygter ikke a- og b-hold

Peter Ellerup, professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, udtaler i dag, at det stigende elevtal i privat- og friskolerne kan skabe et a- og b-hold. Den holdning deler Martin Falk Rømer ikke.

quote Børn og forældre på vores skole ligner fuldstændig børn og forældre på folkeskolerne

Martin Falk Rømer, skolebestyrelsesformand, Sct. Joseph Skole

- Diskussionen om a- og b-hold kan jeg slet ikke forholde mig til. Børn og forældre på vores skole ligner fuldstændig børn og forældre på folkeskolerne, siger han. 


Nyhedsoverblik