Skimmelsvamp på Ringsted-skole

Tre til fire klasser risikerer nu, at de snart bliver flyttet ud af deres klasselokaler på Valdemarskolen i Ringsted, fordi skolen er ramt af skimmelsvamp..

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En barak og tre pavilloner er angrebet af svampen. Det skriver DAGBLADET Ringsted. Foreløbig er svampen tørlagt, hvilket vil sige, at den endnu ikke udsender de gasser, som er skadelige for eleverne og indeklimaet, men det kan være et spørgsmål om tid, før eleverne ikke længere må være i lokalerne.

- Som målingerne er nu, er indeklimaet stadig fint, men det er måske et spørgsmål om tid, før vi ikke længere kan klare os med ekstra rengøring og udluftning, siger skoleleder på Valdemarskolen, Henrik Østergaard, til DAGBLADET Ringsted.

Sagen ligger nu i forvaltningen, som skal lave en handleplan hurtigt.


Nyhedsoverblik