Sjælden fisk bliver sat ud i Susåen – skal hjælpe truet dyreart

Næstved Kommune har været en tur i Sverige for at fange 300 hvidfinnede ferskvandsulke. De skal slippes ud i Susåen for at redde en anden truet dyreart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den har været uddød i over 60 år i Danmark.

Men en tur til Sverige kan vække den til live igen.

For onsdag har medarbejdere fra Næstved Kommunes vand- og naturafdeling været på fisketur. De har nemlig taget turen til Skåne i Sverige, hvor man kan få den hvidfinnede ferskvandsulk i nettet.

I alt har de fanget omkring 300 fisk, som onsdag aften skal sættes ud i Susåen ved Tybjerg uden for Ringsted.

Læs også
En af Danmarks mest truede dyrearter - ildsjæle kæmper for at redde dens liv
Læs også
En af Danmarks mest truede dyrearter - ildsjæle kæmper for at redde dens liv

En særlig fiskemetode

Den hvidfinnede ferskvandsulk har man ikke kunnet finde i de danske åer i 60 år. Men der er en helt særlig grund til, at man tager turen over Øresund for at fange den tilbage.

Den skal nemlig hjælpe en anden truet dyreart – den tykskallede malermusling.

Fiskene blev fanget ved hjælp af en såkaldt elektrofiskning, fortæller Linda Bollerup, der er fiskemester og biolog ved Fyens Laksefisk.

- Når man elektrofisker, så bedøver man fiskene kortvarigt. Det er smaddereffektivt til at fange fiskene med, siger hun og fortsætter:

- Man kan ved hjælp af elfiskestave, så kan man trække fiskene frem fra bunden, hvor de gemmer sig, og så kan man tage dem op i et net. Og med det samme, man fjerner elfiskestaven er fiskene friske igen. Det er super effektivt til at fange fiskene med.


Nyhedsoverblik