¨

Sirene-kludder får politiet til at stramme op

Foto: TV ØST

Rigspolitiet strammer op på, hvilke medarbejdere der kan aktivere beredskabs-sirenerne i tilfælde af alvorlige situationer.

Sirenerne i Danmark bliver fremover aktiveret af en lille, udvalgt flok folk i politiet, oplyser pressekontakt Thomas Kristensen i Rigspolitiet.

Det oplyser DAGBLADET Ringsted.

Det er konsekvensen af det store kiks med sirenerne under kæmpebranden i Mekonomen i Ringsted den 23. maj.

Det er skidt, at politiet kom til at aktivere alle 97 sirener i hele Midt- og Vestsjællands Politikreds. Men det er værre, at politiet hurtigt afvarslede alle sirenerne og dermed signalerede til borgerne i Ringsted, at de trygt kunne gå udenfor, mens tyk, giftig røg hang over store dele af byen.

- Det var på alle måder uheldigt. Det var forhåbentlig en 100-årshændelse, siger Thomas Kristensen til DAGBLADET Ringsted.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App