Serierøver og håndlanger skal længere tid i fængsel

2 mænd har fået skærpet byrettens domme for røverier i dagligvarebutikker i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

5 gange fra november sidste år til januar i år begik en nu 22-årig mand røverier i dagligvarebutikker i Ringsted. I de 2 af røverierne medvirkede en jævnaldrende mand.

Begge fik i byretten i maj alt for milde straffe, mente anklageren, og det mener Østre Landsret også. Det fortæller DAGBLADET Ringsted fredag.

Skærpet straf til begge 2

Landsretten skærpede torsdag straffen til begge de unge mænd og især til til den 22-priges medsammensvorne.

I byretten fik han 1 års fængsel, men kun de 4 måneder skulle afsones, og da det passede med tiden som varetægtsfængslet, kunne han frit forlade byretten. Nu har landsretten skærpet hans straf til 1 år og 3 måneders ubetinget fængsel.

Den 22-årige fik lagt 6 måneder oven i sin straf på 2 års fængsel.


Nyhedsoverblik