Selskabet bag Stakladen i Ringsted må lukke

Virksomheden bag torvehallen Stakladen i centrum af Ringsted må lukke. De fleste af butikkerne kan dog blive, hvor de er.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Firmaet, der har drevet det økologiske marked Stakladen, lukker. Det har direktør for Stakladen Lis Dahl, meddelt Stakladens leverandører søndag aften.

Det skriver DAGBLADET Ringsted.

- Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at det firma, der har drevet Stakladen i Ringsted, Stakladen Ringsted a.m.b.a., stopper. De økonomiske udfordringer, vi fik med det oprindelige projekt, primært som følge af det lave salg, gjorde, at vi rekonstruerede konceptet og har indført et større varesortiment. Dette tiltag har desværre ikke ændret væsentligt på omsætningen, og vi har derfor måttet drage konsekvensen heraf og lukke«, skriver Lis Dahl til leverandørerne.

 De nuværende butikker med undtagelse af fødevareafdelingen kaldet Torvehallen ser dog ud til at kunne fortsætte under fællesnavnet Stakladen, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik