¨

Seks museer går sammen

De kulturhistoriske museer i det gamle Vestsjællands Amt plus Næstved styrer mod en sammenlægning, der skal træde i kraft fra 2013.

      Arkæologerne skal arbejde sammen, og publikum skal have bedre - og forskellige - oplevelser, alt efter hvilken afdeling af museums-fusionen de besøger. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

      Fusionen ventes vedtaget af museumsbestyrelser og byråd til august eller september, og både lederen af Historiens Hus i Ringsted, Kirsten Henriksen, og direktør Ea Stevns Matzon, Sydvestsjællands Museum, regner med, at sammenlægningen bliver en realitet.

      - Jeg tror på det. Staten ønsker også større enheder, og jeg forventer, at vi kan gå sammen om store, spektakulære særudstillinger, siger Kirsten Henriksen.

      - Publikum skal have flere og bedre tilbud, siger Ea Stevns Matzon.

      Administrationen skal samles ét sted, og ude i det store område skal de enkelte afdelinger i Ringsted, Holbæk, Sorø, Kalundborg, Odsherred og Næstved samt Sydvestsjællands Museum i Slagelse og Sorø Kommuner blive endnu bedre til det, de i forvejen hver især er eksperter i.

      - Det er vigtigt, at vi ikke ligner hinanden alt for meget, siger Kirsten Henriksen.

      Der er ikke lagt op til fyringer i forbindelse med fusionen, skriver DAGBLADET Ringsted.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App