Se finalen: Benløse Floorball Club kan blive Danmarksmestre

Lørdag aften står den på Superfinale i Floorball Danmarksmesterskabet, og regionens stolte floorball helte fra Benløse kan vinde det hele.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Floorball er måske en overset sportsgren hos mange, men ikke i Benløse. Her kan byen præsentere et af Danmarks bedste hold – et hold der kan gå hen og være det bedste.

Det vil alt sammen blive afgjort lørdag aften klokken 19, hvor Benløse FC skal møde BFC Vendsyssel i Herrernes Superfinale.

To store busser med support

Slaget skal stå i Arena Randers, og Benløse Floorball Club tager en ordenligt gruppe fans med som support.

I skrivende stund er mere end 70 håbefulde Benløse FC supportere på vej i bus mod Randers - alle med håb i sjælen om et Danmarksmesterskab.

Slog Rødovre i semi-finalen

Finalen kom i hus efter et snævert overtag mod Rødovre, som Benløse FC vandt over i tre ud af fem semifinalekampe.

Hvis man ikke har muligheden for at tage hele vejen til den jyske slagmark, så kan man kæmpe med fra hjemmefronten.

Se live streaming fra kampen herunder.

Kampen kommenteres af Tobias Wellendorf fra Dansk Floorball Union og den danske floorball landstræner, Jens Ørhøj.

Der vil være optakt til kampen fra klokken 18:50 og præmieoverrækkelsen vil man også kunne følge i live-streamingen.

 


Nyhedsoverblik