Ringsted vandt klimadyst

Ringsted Kommune vinder Energidysten, som TV2 Vejret har afholdt dette efterår. Byens borgmester hev sejren i hus efter en tæt slutspurt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den afsluttende kamp stod nemlig mellem ham og Koldings borgmester, Lis Ravn Ebbesen. Denne specielle afslutning på konkurrencen opstod, da det stod klart, at indbyggerne i Ringsted og Kolding havde sparet mest på strømmen af de 10 danske byer, som TV2 Vejret besøgte. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Både Ringsted og Kolding havde sparet fire procent, men da der skulle findes en vinder, blev det altså de to kommuners borgmestre, som skulle udkæmpe kampen imellem sig. I begge borgmesterhjem er der blevet slukket lys og lavet mad over spritblus, men Niels Ulrich Hermansen og hans kone Lene var altså de bedste - de brugte kun syv kilowatt-timer i konkurrenceugen.

Da vejrvært på TV2 Cecilie Hother kom forbi rådhuset i Ringsted for at overrække diplomet og den glade nyhed mødte hun imidlertid et tomt borgmesterkontor.


Nyhedsoverblik