Ringsted sparer millioner på teknologisk kovending

Ringsted sparer mange penge ved selv at udvikle en ny hjemmeside. Tidligere skulle man købe den slags af private udbydere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For to år siden foretog Ringsted Kommune en 180 graders ændring af sin politik på it-området, og allerede nu har det ifølge centerchef Leon Johansen sparet kommunen for udgifter på mellem to og 2,5 millioner kroner. Det skriver DAGBLADET Ringsted.
 
Besparelsen er opnået ved, at kommunen på en skræddersyet måde har kunnet etablere en ny hjemmeside og et nyt intranet uden ekstra omkostninger - en etablering, som ellers ville have kostet det nævnte beløb.
 
For to år siden ophævede kommunen sin regel om, at man ville købe sig til al udvikling på it-området, så nu kan man selv stå for noget af udviklingen - i mange tilfælde i samarbejde med andre kommuner.
 


Nyhedsoverblik