Ringsted Kommune: Find dit Sankt Hans-arrangement

Her er en liste over de største Sankt Hans-bål i Ringsted Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- mangler vi et arrangement? Tip os her.

 

Ringsted: Hekse og hygge i det gamle lystanlæg
Mandag d. 23 juni kan alle være med til at fejre Sankt Hans-aften i det gamle lystanlæg ved Anlægsvej. Traditionen tro vil der både være et stort bål, hekse, tale og hygge. Der vil igennem aftenen være mulighed for at købe drikkevarer, slik og popcorn på pladsen. Alle er velkomne til at medbringe klapstole, tæpper og madkurv.

Tid: Arrangementet starter kl. 19
Sted: Ringsted Lystanlæg, Anlægsvej 30, 4100 Ringsted

 

Ringsted: Sankt Hans på søen
Ringsted Sportsfiskerforening og Ringsted Ro- og Kajakklub indbyder til Sct. Hans på søen, hvor det store bål tændes ude på vandet kl. 2200. Båltaler vil være borgmester Henrik Hvidesteen. Op til bålet tændes, vil der være mulighed for at spise medbragt grillmad m.m. Der sættes en række både på vandet, så bålet bliver beskuet fra både land og vand. Læs mere her.

Tid: 22. (Fri entré) 
Sted: Ringsted Roklub, Ejlstrupvej 160, Ringsted

 

Jystrup: Ponytræk og fællesgrill
Kom til Skt. Hans Aften i Jystrup. Aftenen starter kl. 17 med ponytrækning og kl. 18 er fællesgrillen klar. Du kan igen i år vælge at købe tilbehøret til aftensmaden i Caféen, eller medbringe det selv. Kl. 20.30 holder Fie Dyremose årets midsommertale, hvorefter bålet tændes... Læs mere her. 

Tid: 17- slut
Sted: Jystrup idrætsanlæg, Skjoldenæsvej 65, 4174 Jystrup

 

Ørslev: Ørslev samles om sankthansaften
Ørslev Kirke, Ørslev Landsbylaug og Ørslev Idrætsforening arrangerer sankthansaften i Ørslev. Aftenen starter med en lilel gudstjeneste i ørslev Kirke. Kl. 20:30 er der båltale og bålet tændes kl. 21. Læs mere her.

Tid: 18-slut
Sted: Ørslev

 

Kværkeby: KIF afholder Sankt Hans aften på KIF idrætsanlæg
Kl. 18.00 vil der være mulighed for at købe mad fra grillen.
Kl. 18.30 underholder Kværkeby Friskoles elever med musik sang.
Kl. 19.30 Båltale v/ Skoleleder Jan Glerup
Kl. 19.50 Bålet tændes af børnene med fakler.
Læs mere her

Tid: fra kl. 18.00
Sted: Kværkebyvej 6A, 4100 Ringsted

 

Ringsted: Sankt Hans bål med De Gule Spejdere
I år tænder bålet kl 18.30.
Der sælges pølser med brød, sodavand og øl, kaffe/te og kage.
Derud over vil der være et mindre antal Flæskestegsandwich til salg.
Salget starter kl. 17.

  • Man er velkommen til at tage sin egenmadkurv med.
  • Husk tæppe til at sidde på.
  • Der kommer ingen båltaler, men istedt vil der være noget spejder-gøgl.

Tid: 17.00 - slut
Sted: De Gule Spejdere - Skjoldungerne, Eilekiersvej 19, Ringsted


Nyhedsoverblik