Ringsted har landets bedste restaurant-chef

25-årige Julie Vilsen er McDonald’s Danmarks dygtige chef. I går løb hun med sejren foran et hav af andre medarbejdere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted har fået intet mindre end landets bedste restaurantchef.

25-årige Julie Vilsen blev torsdag kåret som den bedste blandt 89 andre McDonald’s chefer. Ifølge en pressemeddelelse har Julie Vilsen på sit halvandet år som restaurantchef i Ringsted leveret imponerende resultater og i 2013 kunne hun blandt andet være stolt over sin højre medarbejdertilfredshed samt den højeste salgsfremgang blandt landets 89 McDonald’s restauranter.

-          Det er en glæde at kunne anerkende vores talentfulde restaurantchef. Julies personlige arbejdsindsats, vilje, fremragende lederegenskaber og personalehåndtering har skabt en virkelig god forretning, der også aktivt engagerer sig i lokalsamfundet. Hun bruger alle lejligheder – store som små – til at skabe en positiv stemning og inkluderer alle medarbejdere i fejringen af forretningens succes, fortæller Christian Buhl Jørgensen, der har indstillet Julie Vilsen til prisen og er franchisetageren bag McDonald’s i Ringsted.

I forbindelse med kommunalvalget i 2013 var Julie Vilsen også særdeles aktiv og stod bag et omfangsrigt samarbejde med det lokale kommunekontor for at få flere af de unge vælgere til at sætte deres kryds.

Hovedpersonen selv fortæller, at hun kan takke sine 45 ansatte for succesen.

-          Jeg går meget op i medarbejderpleje og tror virkelig på mine medarbejdere og arbejder for, at vi har det godt sammen og kan støtte hinanden. Vi er en forholdsvis ny restaurant, så mange af os har været med helt fra starten og taget den her rejse sammen og altså udviklet os sammen. 2013 har været et virkelig positivt år for restauranten, hvor vi har haft meget at fejre, fortæller Julie Vilsen. 


Nyhedsoverblik